På en skænk foran et skrivebord på Holstebro Kunstmuseum står en buste af Astrid Noack, som er en af de kunstnere, der er vel repræsenteret på museet. Foran busten og bag skrivebordet sidder Anders Gaardboe Jensen – museets nuværende direktør.
Anders Gaardboe Jensen er tiltrådt i en alder af bare 38 år og tog over efter sin forgænger Folke Kjems. En forgænger hvis linje han i øvrigt tegner videre på med respekt for traditionen – men også med plads til fornyelsen. Han er med egne ord ydmyg overfor den kulturarv, som Holstebro Kunstmuseum repræsenterer.
Drengen der tegnede
Anders Gaardboe Jensen er en dedikeret person. Dedikeret til sit fag og til sin profession som kunstdirektør. Vejen til den stilling han i dag indtager på Holstebro Kunstmuseum, startede måske på et barneværelse:
”Som dreng tegnede og malede jeg meget. Det var et frirum af leg, glæde og lyst. Og kreativitet”, fortæller Anders Gaardboe smilende om de første spæde skridt på vejen ind i kunsten. Disse skridt satte spor i ham og kom til at præge hans valg af studieretning, da han blev voksen.
”Kunst er nærmest en trosforestilling. Jeg er vokset op med det”, beretter han og forklarer, at kunst for ham også er mere end kreativitet og leg – det er også historiefortælling i hans øjne:
”Det handler om at se tingene i bredden og i dybden”.
Anders Gaardboe Jensen er i øvrigt opvokset i Hirtshals i Nordjylland:
”Jeg blev student fra Hjørring Gymnasium i 1998, og derefter rejste jeg til London”, siger han tænksomt.
Efter 2 år i London lod han sig indskrive på kunsthistorie ved Københavns Universitet hvor han fik sin magisterkonferens, en seksårig uddannelse der kan lede mod forskervejen:
”Dér kom en opfordring om at lave ph.d.”, afslører Anders Gaardboe Jensen.
Men trods den opfordring valgte han at søge væk fra universitetet og ud i det kunstneriske og institutionelle miljø. Blandt andet samarbejdede han fra 2005 med Jacob Fabricius, nuværende kunstfaglig direktør på Kunsthal Aarhus. De etablerede blandt andet en kunsthal på Vesterbrogade i København, som bestod af blot én enkelt montre. På det tidspunkt var der en diskussion omkring en ny kunsthal i København, og montren var deres bidrag og indspark til debatten:
”Det var et humoristisk men også et seriøst indlæg”, fortæller Anders Gaardboe Jensen og tilføjer: ”Det var i det hele taget en ilddåb at bidrage til de projekter, som Jacob initierede.
En ildsjæl i kunstmiljøet
Før ansættelsen som direktør var Anders Gaardboe Jensen inspektør i 5 år på Holstebro Kunstmuseum. Han havde forinden været ansat på Kunstforeningen GL STRAND, som især udstiller samtidskunst:
”Det var i høj grad den moderne kunst og samtidskunsten, der optog mig”, fortæller han og siger, at samtidskunsten også optog ham meget sidst i studierne – og at den i dag har en plads, som måske kan måles i antal besøgende på museerne, som får flere gæster end før:
”Samtidskunsten vinder mere indpas i institutionerne. Måske fordi man på en anden måde drager omsorg for den historiske samtid og giver plads til det eksperimenterende”, foreslår han.
I sidste del af studierne var Anders Gaardboe også i praktik på Overgaden – Institut for Samtidskunst. Siden flyttede han altså til Holstebro for en stilling som inspektør for Holstebro Kunstmuseum:
”Det var et stort spring at flytte fra København til Holstebro, men samtidig var det nærliggende, da museets profil appellerede til mig. Jeg havde besøgt det før, og i kunstverdenen er museet omgivet af respekt”, fortæller han og fortsætter:
”Jeg kendte ingen i Holstebro personligt. Det var dog fristende med et levende kulturliv og dedikerede mennesker fra blandt andet Odin Teatret og Dansk Talentakademi. Det var et miljø, jeg kunne genkende mig selv i”.
I hans øjne har byens kulturpolitik fra 60’erne trumfet igennem, og han roser kulturmodellens succes. Ligesom han har stor respekt for Poul Vads fremsynethed. Poul Vad var da kulturkonsulent i forbindelse med kommunens og sidenhen museets indsamlingspolitik.
Morgendagens kunstudstillinger
Anders Gaardboe Jensens er sig sin rolle og sit ansvar bevidst. Han er kulturbevarer, men han har også et ønske om at lægge nye strategier og formidle kunsten på nye måder. Samtidig er der hensyn, man skal tage i tidsånden, så kunstværkerne kommer til sin ret. I dag er det ikke så ligetil at udstille en afrikansk maske side om side med Picassos maskebillede. Hypotetisk set.
”Den afrikanske maske bærer sin egen historie og kommer også et sted fra”, forklarer han og henviser til museets samling af afrikanske masker.
Anders Gaardboe Jensen må som direktør overveje konsekvenser og tage hensyn, så kunstværkerne på bedste vis kommunikerer sin historie ud til beskuerne. Derudover kan han endnu ikke afsløre, hvad besøgende kan forvente på Holstebro Kunstmuseum i fremtiden:
”Jeg er er optaget af samlingens hovedlinjer, museets DNA, som Poul Vad var grundlægger af, og som efterfølgende direktører har fulgt op på”, siger han og forsætter med et glimt i øjet:
”Men jeg har på sigt også ansvar for at købe nyt ind”, afslutter han men kan ikke på nuværende tidspunkt afsløre mere.
Den universelle kunst
Når Anders Gaardboe Jensen skal beskrive drivkraften bag sit arbejde i dag og bag sin kærlighed til kunsten kommer han omkring to muligheder:
”Uden at psykoanalysere mig selv vil jeg foreslå, at barndommens leg måske kan være en formende faktor i menneskers opvækst og senere valg.”
Og i Anders Gaardboe Jensens barndom blev der som nævnt blandt andet tegnet. Og denne mulige streg, der driver ham, har så vidt ført ham fra det nordligste Jylland til London, København, på udveksling i USA og nu til Holstebro. Hvor kunsten er at få besøgende til forsat at komme på museet i fremtiden. Men hvad kunst er i det store perspektiv, vil han ikke være dommer over. I hans øjne er morgendagen ukendt:
”Fortællingen lyder som bekendt, at van Gogh stort set ikke solgte et værk i sin egen levetid”, forklarer han og supplerer kommentaren til sit valg af profession med ordene:
”Kunst taler på tværs af tid, rum og sted. Kunst har en universel relevans. Det er stemmer fra mange tider, der taler sammen”.
Uden for museet står en skulptur af Astrid Noack. Forårssolen skinner nu på hende. Direktøren står i døren og vinker farvel. Der er fem meter mellem ham og skulpturen, men på museet er de under samme tag.
