Museerne i Midt- og Vestjylland huser nogle vanvittigt gamle levn fra mennesker og dyr. Her får du de allerældste genstande og historien bag dem.
Mammuttanden i klædeskabet
En forårsdag for næsten 30 år siden gik en geolog en tur langs stranden ved Houvig. Her fik han øje på en mammuttand, som han tog med hjem.
Tanden var en velvoksen sag på 16 x 18 x 7 centimeter. Men trods størrelsen mente en tandlæge bestemt, at tanden var en mælketand fra en mammutunge – for rodkanalerne var stadig åbne.
Da tanden et par uger senere begyndte at tørre ud og sprække, overlod geologen den til Ringkøbing Museum.
Nyheden om mammutungens tand nåede snart lokalavisen, og allerede måneden efter dukkede en ny hilsen op fra istidens uldne elefanter, da en mand ankom med en bærepose med endnu en kindtand. Denne gang fra en voksen mammut. Tanden havde ligget på bunden af et klædeskab i 10-15 år, efter en fisker fra Hvide Sande havde trukket den op af Nordsøen i et torskegarn.
Mammuttænderne er ikke udstillet.
Alder: Mammutter levede primært i istidens Danmark for 32.-22.000 år siden.
Bonusinfo: Det var heldigt, at det lige netop var en geolog, der fik øje på mammutungens tand på stranden. For selv kyndige museumsfolk ville nok ikke have bemærket den: ingen på museet havde nogensinde holdt en mammuttand i hånden før.
V. Ringkøbing-Skjern Museum, samt årbogen ’FRAM – Fra Ringkøbing Amts Museer’, 1989, udgivet af Museumsrådet i Ringkøbing Amt.
Den meget gamle – og meget sjældne – boplads
Ved Møllehøje ved Feldingbjerg ligger en oldgammel boplads fra Brommekulturen.
Brommefolkene var få, og de vandrede konstant for at finde byttedyr nok året rundt. Derfor er deres bopladser ekstremt svære at finde. Der har sandsynligvis heller ikke været ret mange af dem. Bopladsen fra Møllehøje er altså lidt af et unikum.
Alder: cirka 13.000 år gammel.
Bonusinfo: På bopladsen fandt arkæologerne en lille samling af de sjældne skafttungepilespidser. De har formentlig siddet på kastespyd.
V. MUSE®UM, Skive.
Da stenalder-elsdyret tabte kæben
Ved slutningen af den sidste istid sad en vestjysk stenaldermand og skrabede marven ud af en elgkæbe – én af de tidligste danske elge efter isens afsmeltning.
Siden sandede bopladsen og elgkæben til og blev dækket af havvand, da iskappen smeltede. Men i 2004 skyllede elgkæben op på stranden, hvor den blev samlet op af to piger. Siden endte kæben på Holstebro Museum.
Alder: cirka 11.000 år.
Bonusinfo: Da elgen travede rundt – og formentlig blev dræbt af en stenalderjæger – var en stor del af havvandet låst i iskappen, og Jylland var landfast med England. Derfor ligger der nu flere stenalderbopladser under vand langs kystlinjen.
V. Holstebro Museum. Foto af Jannie Würtz Sløk.
Kæmpeoksen fra Nordsøen
I 2002 lå en båd på 30 meter vand nordvest for Hvide Sande, da en mærkværdig ting fulgte med trawlet op: et uroksehorn. Eller rettere sagt stejlen – benmassen indeni hornet.
Stejlen målte imponerende 45,5 centimeter, selvom yderspidsen var knækket af.
Urokser var såmænd også ganske store: de vejede op mod 1000 kilo, og blev cirka 2 meter høje ved skulderen. Så selvom det enorme dyr var en meget farlig modstander, var de store bøffer også meget eftertragtede af stenalderens jægere.
Alder: Op mod 10.250 år – og ikke mindre end 9.000 år gammel.
Bonusinfo: At stenalderjægerne absolut interesserede sig for urokser ses tydeligt i et urokse-skulderblad, Ringkøbing Museum ligger inde med. Her viser en samling ridser, at et menneske har forarbejdet knoglen.
V. Ringkøbing-Skjern Museum
Rensdyrdræbere fra istiden
En del af de ting museerne får ind, er ret almindelige. Men nogle få ting er ekstremt sjældne – og meget gamle. Det sidste gælder de tre skafttungepilespidser, Ringkøbing-Skjern Museum har i gemmerne. Én fra museets ældre samlinger. Den blev fundet i Hee Sogn – og to der kom til i 1994 fra Hover og Velling sogne.
Pilespidserne er flækket i flint af omvandrende vestjyske rensdyrjægere mod slutningen af den seneste istid.
Alder: Cirka 11.000 år gamle.
Bonusinfo: Verdens ældste pilespidser er fundet i Sydafrika, og er over 64.000 år gamle. Nærmere undersøgelser viste rester af blod og knogler, samt en lim af harpiks, der blev brugt til at holde pilespidsen fast på et træskaft.
V. Ringkøbing-Skjern Museum, samt årbogen ’FRAM – Fra Ringkøbing Amts Museer’, 1994, udgivet af Museumsrådet i Ringkøbing Amt.
Ravsmykkerne fra havet
Gennem tusindvis af år har rav – havets guld – været en meget kostbar og eftertragtet vare. Det gælder også for de allertidligste stenalderjægere, der boede langs vestkysten lige efter den seneste istid.
De tidligste vestjyder ridsede ofte mønstre i ravet, og i særligt flotte ravstykker borede de huller med tynde flintespidser eller små stenbor, og bar smykket i en lædersnor. Senere kom trenden med at forme ravet til små dyreamuletter.
Alder: cirka 6.000 år.
Bonusinfo: Ravet er skabt ud af harpiks, der dryppede ned i den mørke skovbund i de enorme skove, der bredte sig over Nordeuropa for 55-35 millioner år siden.
V. Holstebro Museum. Foto af Jannie Würtz Sløk.
