Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

‘The Men Who Fell from Earth’


Danske Tal R og hans tyske kunstnervenner Jonathan Meese og Daniel Richter giver dig en oplevelse ud over det sædvanlige på Holstebro Kunstmuseums udstilling ’The Men Who Fell from Earth’.

Af Louise Volsted Pedersen

Forløbet har nærmest ”fundet sted i fritidshjemmet, mens pædagogen er låst inde i et kosteskab”, konstaterer kunstformidler Peter Haarby. Og den laissez faire-tilgang resulterer så i kunst på kanten. Kunst som er grænsesøgende og udfordrende.

Og hvilket sanseorgie. Side om side er 50 kollektive malerier med skrift og statements, samt groteske skulpturer, der næsten grænser til kitsch – bevidst dårlig smag. En larmende stilhed udspringer fra værkerne: fra Richters malerier i lag på lag med konkrete figurer på lærredet til Meeses nyeste værker på kanten mellem det figurative og det abstrakte. Og endelig Tal R’s eksperimenter med symboler, skrift og motiver.

De tre samtidskunstnere har aldrig samarbejdet om en fælles udstilling før. Men her får vi for alvor øje på deres kunstneriske slægtsskaber, og tilsammen har de forløst noget hidtil uset. Og mon ikke det også har gjort sit, at de tre kunstnere ikke bare er kollegaer – de er venner.


Jonathan Meese, Daniel Richter og Tal R har for første gang arbejdet sammen om en udstilling – og du kan opleve det vilde resultat på Holstebro Kunstmuseum. Foto: Louise Volsted Pedersen.


Når South Park møder punk og populærkultur

Og hvad vil de tre kunstnere så hver især?
Jo, i tyske Jonathan Meese møder vi ofte referencer til mytologi, populærkultur og de mørke sider af Tysklands fortid.

Daniel Richter er én af tysk samtidskunsts helt centrale skikkelser, og med sin baggrund i 1980ernes autonome punkmiljø viser hans kunst os kanten af samfundet: Massemediernes virkelighed, sex, vold og politisk konflikt.

Sidst men ikke mindst: danske Tal R har gjort sig bemærket med skæve fortællinger og vilde farver. ”Lige dele South Park, børnetegninger, grafiske eksperimenter vendt på vrangen og outreret graffiti”, bemærker kunstonline.dk, hvor Tal R selv siger, at ”enhver der har gået på udvidet aftenskole kan jo male et billede, der balancerer, og som holder rent formelt. Men det er ikke nogen kvalitet i sig selv. Det, der gør kunst vidunderlig, er alt det, der slet ikke har noget med kunst at gøre”.

Forestil dig lige de tre kunstnere og personligheder tørne sammen. Ja, netop. Der er smæk på. Kunstnermødet udstråler en uhæmmet og vild energi. Usammenhængende objekter kolliderer.
De tre har deres egne udtryk, men sammensat går de i dialog og peger på en tendens, som vi skal tage alvorligt. Tal R, Jonathan Mees og Daniel Richter udfordrer frækt og flabet nye tendenser, og udstillingen viser både kollektive som individuelle værker. Og alt synes tilladt. For en stund.

Du kan ikke forvente, at møde klassisk maleri i ‘The Men Who Fell from Earth’ – og her er heller ikke nødvendigvis et skel mellem det visuelle og det skriftlige på den endelige flade. Foto: Louise Volsted Pedersen.


Da menneskeheden knækkede David Bowie

Et nærmere kig på udstillingens titel gør os måske også klogere på de tre kunstneres mission: I filmen ’The Man Who Fell to Earth’ fra 1976 spiller multikunstneren David Bowie et rumvæsen, som kommer til jorden for at skaffe vand til at redde sin tørkeramte planet. Men selv i et samfund der har alt at tilbyde, ender menneskeheden med at knække ham, og hans egen planet går under.
Fortællingen er stadig højaktuel og afspejler vores verden i dag med klimakriser, grådighed og bekæmpelsen af ’det fremmede’.

I udstillingen på Holstebro Kunstmuseum omskriver trekløveret kultfilmen, og vender tingene på hovedet. Kunstnerne falder – og de falder væk fra jorden.
De udfolder sig i et rum uden regler, og de udforsker sig selv og hinanden. Snarere end at give os svar konkretiserer kunstnerne i fællesskab spørgsmål – og de afspejler sig i tilskuerens reaktion: Der er intet fortænkt over skulpturerne. De består gennemgående af indsamlet materiale sat sammen på en ny måde. Men tingene skaber ikke umiddelbart ny mening.

Det er en fandenivoldsk legeplads, som med humor og alvor giver et provokativt skub til alle herskende former.

Find udstillingen her:
Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
Entré: 75 kr. Gratis under 18 år.
Åbningstider: Tirsdag-fredag kl. 12-16. Weekend og helligdage kl. 11-17.

Alt i alt venter der dig en overflod af kreativitet og sanseligt overskud. Foto: Louise Volsted Pedersen.

Inspiration


Barske historier i klare farver

”Jeg blev amputeret, hver gang jeg solgte et billede" - så fik Arne Haugen Sørensen sit eget museum i Vestjyllands Kunstpavillon

Vikingetiden får liv

Bork Vikingehavn giver dig vuggende skibe, stråtækte langhuse, spændende historier og vaskeægte vikinger!

"Det er sådan noget, jeg hungrer efter"

Slagteriet i Holstebro er sub på den fede måde med byhaver, street-markets, festivaller og rave party - og du er altid velkommen!

Efterårsferie: teater, vikinger og børnefestival

Efterårsferien er SPÆKKET med oplevelser - og vi har fundet 14 fede forslag til en fantastisk ferie.

Udstillingen 'Fremmedhed'

"Et par journalister spurgte, om vi har billeder af Muhammed? Jeg svarede, at vi har enormt mange turbaner"

Bibliotekaren anbefaler

Familiedramaer, prisvindende krimi og underholdende drengedrømme - her er inspiration til bøger i den mørke tid

Derfor skal du se 'Eventyrlig Dialog'

Prins Henrik og Carl-Henning Pedersen møder hinanden mellem dystre helheste og fantasifulde fabeldyr

Selde: skulpturernes Narnia

Skulpturlandsbyen Selde er en lille verden for sig selv, hvor kunstoplevelserne står i kø

Videokunst i vandkanten

Hvor samtidskunst og landsbyliv mødes: Nu kan du opleve 12 videoværker i Skulpturlandsbyen Selde

Lille spejl på væggen dér …

Så er det NU, hvis du vil sikre dig billetter til Snehvide - en eventyrlig forestilling for hele familien

'The Men Who Fell from Earth'

Tre venner – og tre af samtidsmaleriets internationale sværvægtere - mødes i en sjælden udstilling på Holstebro Kunstmuseum

Mød den historiske romans dronning

"Da jeg kom til Vandet Sø en rå novemberdag, forstod jeg Mariane og Marie Dusine". Læs interviewet med Maria Helleberg >>

Cronhammars anden side

HEARTs efterårsudstilling 'Design' viser en overset - men imponerende - side af Ingvar Cronhammars kunst.

Midt- og Vestjylland drager udenlands

Video- og performancefestivalen MEETINGS sender Midt- og Vestjyllands særpræg ud i verden

Da HEART indtog sfærerne

Tatoverede grise, faldne astronauter og afføringsmaskiner - hvad har vi egentlig lært af Socle du Monde biennalen?

"Det er meget dystert at stå på jorden"

1000 ilanddrevne gummihandsker har mødt en vestjysk kunstner - og hun sætter nye perspektiver på forurening, flygtninge og afmagt

Gå på opdagelse på Flymuseet

Svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere. Danmarks Flymuseum har det hele - og meget mere til ...

En tidslomme for hele familien

På Hjerl Hede kan du gå på opdagelse i gamle huse, køre med damptog, klappe søde dyr og meget meget mere

Besøg Strandingsmuseet

Kom helt tæt på skibsforlis, tusindvis af genstande fra havbunden og dødemandsbjergene - vestkystens massegrave for søfolk

Fotogalleri: Kulturfestivalen Off Road

Se eller gense nogle af kulturfestivalen Off Roads spændende, spøjse og spektakulære øjeblikke

Danmarks Klondyke vågner

Det store brunkulseventyr - Danmarks Klondyke - er vakt til live igen

Pokémon gå hjem, i Danmark har vi trolde

Med Trolderuterne hører du spændende fortællinger, mens du oplever naturen - og det er både for børn og voksne

Fotogalleri: Off Road åbningen

Se de flotte billeder fra Tæt på Magien - Off Road åbningsfesten i Herning den 11. april

100 år - og stadig vigtig

forliste ægteskaber, lavt selvværd, narkoman - og en hamrende stærk forfatter. I år fejrer vi 100-året for Tove Ditlevsens fødsel.

Kulturpriserne har nu fået ejermænd

Der blev uddelt blomster og diplomer, da Tante Andante og Altamira Studio Teater fik overrakt kulturpriserne

Træd ind i lydens univers

Tag på Struer Museum og bliv klogere på lyd - og dine egne ører

Her er kulturprisvinderne 2016

Kulturprisvinderne 2016 er et musikalsk børnehus og et berejst teater

Gå på opdagelse i kultur-kortet

Find din næste oplevelse på kortet med Midt- og Vestjyllands historie, kunst, teater, koncerter og meget mere

Fra kriger til kræmmer

Kom helt tæt på fire af Herningsholms markante ejere i en splinterny udstilling

Noveller for voksne

Savner du inspiration til læsestof af den kortfattede art? Tag et kig på bibliotekarens anbefalinger her

#Kulturspot