Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Hvor finder jeg Off Road?


Off Road udfolder sig overalt i Kultursamarbejdets syv kommuner: Lemvig, Struer, Holstebro, Skive, Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande.

Her bliver altså masser af muligheder for at komme, hvor du aldrig har været før.
Se det spændende program her.


ÅBNINGSFEST I HERNING: TÆT PÅ MAGIEN

Herning åbner ballet den 11. april 2017, og præsenterer alle Off Roads aktører i én pærevælling i byens gader og stræder.

Åbningsdagen har overskriften “Tæt på Magien”. Og den bliver et koncentrat af al den kunst og kultur, der i de efterfølgende fire uger vil oversvømme de syv kommuner i Kultursamarbejdet Midt- og Vestjylland.

Det betyder, at Hernings baggårde, smøger – og andre steder, der er lidt “Off Road” – bliver fyldt med dans, teater, lyskunst, street art, poesi og meget mere. Dagen byder også på en otte timer lang koncert på Torvet i Herning med en række kendte og ukendte navne.

Off Road åbningen er samtidig én af Aarhus 2017’s store Fuldmåneevents – og det bliver den største endags-fest i Herning, du nogensinde har set.

AFSLUTNINGSFEST I SKIVE: OFF ROAD BREAK OUT!
Skive lukker Off Road den 6. maj med et brag af en rytmisk koncert og muligheden for at opleve- eller genopleve nogle af de mange indslag fra festivalen.

Afslutningen byder på en bred vifte af usædvanlige kultur- og kunstevents i rå maritime rammer – på Skives værft hvor alle veje ender, og fjorden begynder.

Her får du en udsøgt blanding af alternativ kunst og design, kultur bag kulisserne, gribende litteratur og ny musik. Bered dig på at blive involveret og bevæget, mens børnene prøver kræfter med kreative workshops.

Off Road afslutningen er også én af Aarhus 2017’s store Fuldmåneevents. En kulturfest du bare ikke må gå glip af.

#Kulturspot