Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Mød den historiske romans dronning


Hvis du en dag finder på at tage alle Maria Hellebergs bøger med hjem fra biblioteket, så pas på din ryg. Den garvede forfatter har nemlig mere end 80 bøger på cv’et. Men blandt de mange bøger er især én roman brandvarm lige nu: slægtsberetningen “Kvinderne fra Thy”.

“Jeg aner ikke, hvordan en slægtsberetning bliver interessant for udenforstående”, siger Maria Helleberg: “Men de adskiller sig jo ikke fra andre former for romaner. Det er en historie. Virker den, så virker den – hvad enten man fortæller om farbror Søren eller om Christian den fjerde”.

Den konklusion har Maria Helleberg tilsyneladende ret i. Hendes slægtsberetning ‘Kvinderne fra Thy’ er i hvert fald blevet en bestseller. Måske fordi Maria Helleberg er gået til sin egen familie, som hun er gået til enhver anden historisk roman? Dem har hun skrevet mange af. Gennem 30 år har hun vundet anmeldernes respekt og ikke mindst et stort publikum for sine fortællinger om nogle af danmarkshistoriens mest utrolige skæbner, fantastiske kærlighedshistorier og dramatiske begivenheder.

Ja, Maria Helleberg kan om nogen vække de døde til live i deres samtid – og få folk til at mærke dem.

Trodsede frygten for konflikter
For et års tid siden udkom romanen ’Kvinderne fra Thy’, hvor Maria Helleberg vender blikket indad. Mod sin egen familie. Mod to stærke kvinder fra 1800-tallet: mod ‘Granitkvinden’ og oldemoren Mariane, der skulle have været frue på en herregård, men som endte alene i Vester Vandet med en stor børneflok, da hendes mand stak af og blev skudt under jagten på lykke i Amerika.
Og mod mormoren, Marie Dusine, der voksede op uden en far og blev en vred oprører.

Man kan tænke, at det er nemmere at beskrive historiske skikkelsers fejltagelser og afsavn, end at dele historier fra ens egen familie. Det nære og personlige. Maria Helleberg – hun der har portrætteret så mange historiske personer – oplevede da også at ‘kvinderne fra Thy’ var anderledes at gribe an:
”Jeg gik til opgaven med en vis frygt for netop at komme i alle mulige former for konflikt, og for at ende med uhåndterlige overraskelser og den slags”, lyder det fra Maria Helleberg: ”Men ret hurtigt opdagede jeg til min glæde, at personerne jo trods alt er … personer i min fortælling, såvel som i deres egne for længst færdiglevede liv. De er mine figurer”.

Ikke en historiebog
Figurer. Netop. For selvom Maria Helleberg har foretaget et meget grundigt dyk i historien, har det været umuligt at trække alle de fine nuancer og detaljer ud af årene. Men det gør ikke så meget. For det er netop dér, i fiktionen, at vi får en nærværende roman i hånden og ikke en historiebog:
“Jeg har hele tiden forsøgt at finde så meget “virkeligt” som muligt, men helt ind kan man jo ikke komme, så jeg var fri til at skildre og tolke og forklare”, forklarer Maria Helleberg.

Hun har da heller ikke skrottet oplysninger fra sin roman for at tage eventuelle hensyn til levende efterkommere:
“Jeg fandt ikke noget, som jeg syntes, jeg var nødt til at udelade”, siger hun: “Der er egentlig ingen skurke i historien – indimellem nogle svært egoistiske søskende – men alles handlinger er forklarlige”.

Naturens tænder
‘Kvinderne fra Thy’ udspiller sig – selvsagt – i Thy. Langt væk fra det København hvor Maria Helleberg i høj grad har slået sine folder. Men det har ikke forhindret hende i, at vide nærmest alt, der er værd at vide om Thy – både da og nu:
“Jeg kendte mildt sagt en del til Thy. Bogen bygger på mundtlig fortælletradition og på tilgængelige kilder – ikke så få endda. Jeg har set mere Thy i efterforskningsperioden end nogensinde før. Og har kunnet sammenligne fortidens Thy med nutidens: Hus med hus. Vej med vej. Så meget er væk”, siger hun.

Så meget er væk.
Men noget består – og lod forfatteren mærke på egen krop, hvad den også udsatte hendes forfædre for: Thy-landets vejr.
Den vestjyske natur Maria Hellebergs slægt har levet af og under, viste nemlig for alvor sit ansigt en dag: “Her og der kan man stadig fornemme, hvor stor en rolle naturens barskhed har spillet. Hvis man besøger Thy en strålende sommerdag for at nyde havet, oplever man det ikke. Men da jeg kom til Vandet Sø en rå novemberdag forstod jeg Mariane og Marie Dusine”, siger hun.

Men naturens kræfter var ikke den eneste aha-oplevelse, Marie Helleberg havde, mens hun gravede i sine aner:
“Vi opfatter måske Thy i slutningen af 1800-tallet som udkantens udkant”, siger hun: “Men udviklingen gik altså ikke Thy forbi.  Jeg læste jo de lokale aviser, oprindelig for at finde navne og begivenheder, men blev i stedet optaget af stoltheden over fremskridtene. Goderne. Den nye verden med tilbud og service og luksus og komfort. Den moderne verden”.

Maria Helleberg slår fast: ”Ja, man havde også set Henrik Ibsens kontroversielle teaterstykker i 1880’ernes Thisted”.

En trilogi på tapetet
Maria Hellebergs mange læsere er ikke de eneste, der er blevet fanget af de spændende historier og figurer fra Thy. Maria Helleberg kan tilsyneladende heller ikke selv slippe dem. Derfor udkommer ‘Søstrene fra Thy’ i foråret 2018. Her er Mariane lagt i graven, og Marie Dusines børn er ved at finde sig selv i et København præget af 2. Verdenskrig. Et København med frihedskæmpere, SS-officerer, jøder, forbyttede børn og uheldige forelskelser.

”Det har været en nærmest livgivende oplevelse, som jeg måtte fortsætte – med min mors generation” siger Maria Helleberg. Hun afslører her, at vi kan se frem til en tredje bog i rækken:
”Døtrene fra Thy udkommer forhåbentlig efteråret 2018 …” lyder det.

Helleberg-fans kan altså roligt regne med, at de ikke har set de sidste fortællinger fra hendes flittige hånd.

I løbet af efteråret kan du møde Maria Helleberg flere steder i Midt- og Vestjylland:

Vinderup Kirke- og Kulturhus, tirsdag den 19. september kl. 19.
Entré: 60 kroner. Læs mere og køb billet her >>

Struer Bibliotek, lørdag den 7. oktober fra kl. 9.30
Læs mere her >>

Lemvig Bibliotek, onsdag den 11. oktober kl. 19
Entré: 75 kr (40 kr. for studerende). Læs mere og køb billet her >>

Ikast Bibliotek, tirsdag den 28. november kl. 19
Entré: 70 kr. Læs mere og køb billet her >>

 

Inspiration


Tør du udfordre nattemørket?

Når mørket falder på i Skive den 6. oktober, strømmer børn og deres familier til Børnekulturnat - og det er værd at køre efter

Hun høstede en halv times klapsalver

... da hun stod på scenen som 24-årig. Nu kommer den levende legende Grace Bumbry til Skive Opera Festival.

'The Men Who Fell from Earth'

Tre venner – og tre af samtidsmaleriets internationale sværvægtere - mødes i en sjælden udstilling på Holstebro Kunstmuseum

Kunstnermarked i Holstebro

Den 30. september og 1. oktober kan du gå på opdagelse blandt unikt design til smykkestativet, klædeskabet, boligen m.m.

'Beruselse' bryder tabuet

Team Teatret slår ned på alkoholmonsteret: "Et meget vigtig stykke", mener instruktøren Line Paulsen

Mød den historiske romans dronning

"Da jeg kom til Vandet Sø en rå novemberdag, forstod jeg Mariane og Marie Dusine". Læs interviewet med Maria Helleberg >>

Kom tæt på en historisk sensation

Bronzealderens Midtjylland var meget mere voldelig og organiseret, end vi hidtil har vidst. Bliv klogere den 26. september.

Cronhammars anden side

HEARTs efterårsudstilling 'Design' viser en overset - men imponerende - side af Ingvar Cronhammars kunst.

Midt- og Vestjylland drager udenlands

Video- og performancefestivalen MEETINGS sender Midt- og Vestjyllands særpræg ud i verden

Da HEART indtog sfærerne

Tatoverede grise, faldne astronauter og afføringsmaskiner - hvad har vi egentlig lært af Socle du Monde biennalen?

"Det er meget dystert at stå på jorden"

1000 ilanddrevne gummihandsker har mødt en vestjysk kunstner - og hun sætter nye perspektiver på forurening, flygtninge og afmagt

Street Market i Holstebro

Kom til det fedeste Street Market på Slagteriet i Holstebro den 24. september.

Gå på opdagelse på Flymuseet

Svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere. Danmarks Flymuseum har det hele - og meget mere til ...

En tidslomme for hele familien

På Hjerl Hede kan du gå på opdagelse i gamle huse, køre med damptog, klappe søde dyr og meget meget mere

Besøg Strandingsmuseet

Kom helt tæt på skibsforlis, tusindvis af genstande fra havbunden og dødemandsbjergene - vestkystens massegrave for søfolk

Fotogalleri: Kulturfestivalen Off Road

Se eller gense nogle af kulturfestivalen Off Roads spændende, spøjse og spektakulære øjeblikke

Danmarks Klondyke vågner

Det store brunkulseventyr - Danmarks Klondyke - er vakt til live igen

Pokémon gå hjem, i Danmark har vi trolde

Med Trolderuterne hører du spændende fortællinger, mens du oplever naturen - og det er både for børn og voksne

Fotogalleri: Off Road åbningen

Se de flotte billeder fra Tæt på Magien - Off Road åbningsfesten i Herning den 11. april

100 år - og stadig vigtig

forliste ægteskaber, lavt selvværd, narkoman - og en hamrende stærk forfatter. I år fejrer vi 100-året for Tove Ditlevsens fødsel.

Kulturpriserne har nu fået ejermænd

Der blev uddelt blomster og diplomer, da Tante Andante og Altamira Studio Teater fik overrakt kulturpriserne

Træd ind i lydens univers

Tag på Struer Museum og bliv klogere på lyd - og dine egne ører

Her er kulturprisvinderne 2016

Kulturprisvinderne 2016 er et musikalsk børnehus og et berejst teater

Gå på opdagelse i kultur-kortet

Find din næste oplevelse på kortet med Midt- og Vestjyllands historie, kunst, teater, koncerter og meget mere

Fra kriger til kræmmer

Kom helt tæt på fire af Herningsholms markante ejere i en splinterny udstilling

Noveller for voksne

Savner du inspiration til læsestof af den kortfattede art? Tag et kig på bibliotekarens anbefalinger her

Tag hunden med

Hunden Shanti viser vej til nogle af de allerbedste hundevenlige oplevelser i Midt- og Vestjylland

De ældste fund fra Midt- og Vest

De midt- og vestjyske museer huser oldgamle fortidsminder fra dyr og mennesker. Her kan du se de absolut ældste genstande.

De dyreste kunstværker i Midt- og Vest

De koster mere end spidsen af en jetjager og har en vanvittig affektionsværdi: her er regionens dyreste kunstværker

Hvad motorvejen gemte: Del 2

Klosterlund Museums nye udstilling viser dig bl.a. med menneskers forhold til døden gennem årtusinder

#Kulturspot