Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Midt- og Vestjylland drager udenlands


64 videoværker skabt af kunstnere fra 21 lande tager Midt- og Vestjylland med sig hjem. Til Frankrig, Egypten, USA, Canada og Israel.

Video- og Performancefestivalen MEETINGS har givet os noget ganske unikt: en række videoer og performances skabt af internationale samtidskunstnere. Kunstnerne har slået sig ned i det midt- og vestjyske, banket på lokale folks døre, gransket lokalhistoriske udpluk – og givet dem deres eget præg i en række videoværker og performances.

Et spørgsmål der trænger sig på er: har MEETINGs så rykket noget?
Der lyder et forsigtigt “ja” fra Karen Havskov Jensen fra ET4U – drivkraften bag festivalen.
“MEETINGS har givet en interesse, og har skabt nogle ringe i vandet – men jeg ved ikke, hvor langt de breder sig”, siger hun.

Langt. Det tør vi godt anslå. For de 64 videoværker er nu på vej hjem til 21 lande sammen med deres kunstnere. En del af dem skal udveksles. Den indiske kunstner Gigi Scaria pønser på at fremvise sit værk fra Hjerl Hede i Delhi, og de franske kunstnere Anne Loubet og Sophie-Charlotte Gautier har luftet idéen om, at tage deres værk fra Staby med på videofestivaler.

Og netop evnen til at rejse ubesværet over landegrænser er én af videokunstens styrker, mener Karen Havskov Jensen:
“Med MEETINGS har vi fået nogle fede produkter – værker, der er nemme at udveksle. Du skal ikke have en truck med, hver gang du skal flytte dem fra sted til sted”, siger hun.

Præmieret for sin kvalitet
Men planerne om at flytte videoværkerne rundt betyder også, at du ikke kan se  MEETINGS-værkerne på en hvilken som helst youtube-kanal. Når festivalen er slut, er det bare ærgerligt, hvis du kom for sent. Du må vente til sensommeren 2019, hvor MEETINGS-festivalen atter vender tilbage. Når det sker har MEETINGS fået ekstra kræfter: Statens Kunstfond har nemlig netop tildelt festivalen en præmiering på 75.000 kroner – en pulje som bliver uddelt uansøgt til kunstnere, som skaber kunst “af særlig høj kunstnerisk kvalitet”.

Og hvad er det så for en kunstnerisk kvalitet, MEETINGS har fremkaldt? Hvad adskiller egentlig videokunst fra en hvilken som helst hjemmeoptaget mobilvideo eller et journalistisk tv-indslag?
“Det er svært at komme med en entydig forskel, for mediet er jo det samme”, siger Karen Havskov Jensen: “Nogle af værkerne kunne måske godt forveksles med indslag fra TV MidtVest, mens andre er utroligt abstrakte”.

Den største forskel er, ifølge Karen Havskov Jensen, formentlig at videokunst udfordrer sit publikum:
“Når vi ser en video, er vi vant til at få en historie serveret. En klar fortælling. Videokunst kan være enormt udfordrende, især når det bliver abstrakt”, siger hun, og fortæller, at den indiske kunstner Gigi Scaria blandt andet har lavet nogle videoværker fra sit hjemland Indien med afsæt i den “uhyggelige vandforurening deres floder er udsat for”:
“Videoen fortsætter i det uendelige over vand. Den bliver ved så længe, at man tror, den looper. Og man bliver utålmodig og venter på, at der sker noget. Men det er der jo ingen, der har lovet. Til sidst indser man, at man bare skal læne sig tilbage og følge med – og tænke”, fortæller hun.

En egypter i et klædeskab
Videokunst har altså ingen respekt for berettermodeller, plot, skuespillere og længde. Det er slet ikke videokunstens formål. Den ønsker i stedet at udfordre sit publikum – deres fordomme, verdensopfattelser og forventninger.

Ja, kunsterens egne overbevisninger bliver såmænd også udfordret indimellem: Da den egyptiske kunstner Bassem Yousri hørte historien om Æ Skawmand – skabsmanden fra Oddesund, der boede i sit klædeskab i 24 år – undrede han sig. Og som han spørger på ET4U’s beskrivelse af projektet: “Hvordan kan man fortælle en historie om noget eller nogen, som man ikke kender eller har set før? Hvordan skal man tilmed kunne fortælle en historie, som man ikke selv har valgt at fortælle?”
Men Bassem Yousri knækkede i den grad udfordringen (og sine egne fordomme) i videoværket ‘Skabsmanden’, mener Karen Havskov Jensen:
“Han har lavet den mest fantastiske film om Æ Skawmand, som varer hele 52 minutter – og vi ser ham sidde i et skab i Kairo og fortælle om det, han har oplevet her. Det er så rørende og morsomt”.

Selvom værkerne har udspillet sig på hele 26 steder i det Midt- og Vestjyske, og de udenlandske kunstnere har været vidt omkring, har Karen Havskov Jensen alligevel spekuleret på, om de lokale overhovedet ville opdage, hvad der foregik uden for deres hoveddør:
“Jeg ved, at der bliver talt om MEETINGS i kunstnerkredse – men jeg har nok været lidt bekymret for, om de lokale ville opdage festivalen. Men det har virket, at lave projekterne herude, hvor kunstnerne kommer tæt på folk. Det har engageret mange”, siger hun.

Så MEETINGS har sat sine spor – og dens værker er nu på vej ud i verden. Men noget bliver herhjemme: Thyborøn Trawl dansen. og den bliver i hvert fald ikke glemt foreløbig … >>

Video- og Performancefestivalen MEETINGS fra den 1.-10. september 2017 er søsat af ET4U – en forening dannet af billedkunstnerne og kuratorerne Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss.

 

Inspiration


Kunst som Forsvar

'Kunstpartiet' vil lære folket at bruge kunst som selvforsvar - og det starter i Skive den 24. og 25. november

Aarhus 2017 på kanten

'Rethink' lød det. Men Aarhus 2017 har nu ikke lært Bovbjerg Fyr - Lemvigs 'gamle hund' - tricks den ikke allerede kendte til.

Julemarkeder i Midt- og Vestjylland

Her får du overblikket over årets julemarkeder og hyggelige juleoplevelser for hele familien

Kulturåret slutter med et brag

Aarhus 2017 runder af med manér på havnen i Hvide Sande - og tager festen videre til Aarhus hvor der venter et væld af koncerter

Sammen er vi stærke

Kulturkonsulenter i Skive og Ikast-Brande peger på en fremtid med mere samarbejde - med kulturhovedstadsåret som katalysator

Kulturen blomstrer i Midt- og Vestjylland

De midt- og vestjyske kommuner poster flere penge i kultur pr. borger end landsgennemsnittet - og Herning snupper 1. pladsen

Dit fugleperspektiv?

Udstillingen 'Fuglene' i Kunstpakhuset i Ikast fortæller dig noget om dig selv - uanset hvem du er.

Dukketeater: 1800-tallets iPad

Struer Museum udstiller dukketeatre - noget som børn for 100 år siden var lige så vilde med, som nutidens er med computerspil

Drømmen om Odin

Ude i verden sparer de op i årevis og rejser i timer for at forfølge drømmen i Vestjylland - læs med når vi besøger Odin Teatret.

Barske historier i klare farver

”Jeg blev amputeret, hver gang jeg solgte et billede" - så fik Arne Haugen Sørensen sit eget museum i Vestjyllands Kunstpavillon

"Det er sådan noget, jeg hungrer efter"

Slagteriet i Holstebro er sub på den fede måde med byhaver, street-markets, festivaller og rave party - og du er altid velkommen!

Udstillingen 'Fremmedhed'

"Et par journalister spurgte, om vi har billeder af Muhammed? Jeg svarede, at vi har enormt mange turbaner"

Bibliotekaren anbefaler

Familiedramaer, prisvindende krimi og underholdende drengedrømme - her er inspiration til bøger i den mørke tid

Derfor skal du se 'Eventyrlig Dialog'

Prins Henrik og Carl-Henning Pedersen møder hinanden mellem dystre helheste og fantasifulde fabeldyr

Selde: skulpturernes Narnia

Skulpturlandsbyen Selde er en lille verden for sig selv, hvor kunstoplevelserne står i kø

Videokunst i vandkanten

Hvor samtidskunst og landsbyliv mødes: Nu kan du opleve 12 videoværker i Skulpturlandsbyen Selde

Lille spejl på væggen dér …

Så er det NU, hvis du vil sikre dig billetter til Snehvide - en eventyrlig forestilling for hele familien

'The Men Who Fell from Earth'

Tre venner – og tre af samtidsmaleriets internationale sværvægtere - mødes i en sjælden udstilling på Holstebro Kunstmuseum

Mød den historiske romans dronning

"Da jeg kom til Vandet Sø en rå novemberdag, forstod jeg Mariane og Marie Dusine". Læs interviewet med Maria Helleberg

Cronhammars anden side

HEARTs efterårsudstilling 'Design' viser en overset - men imponerende - side af Ingvar Cronhammars kunst.

Midt- og Vestjylland drager udenlands

Video- og performancefestivalen MEETINGS sender Midt- og Vestjyllands særpræg ud i verden

Da HEART indtog sfærerne

Tatoverede grise, faldne astronauter og afføringsmaskiner - hvad har vi egentlig lært af Socle du Monde biennalen?

En tidslomme for hele familien

På Hjerl Hede kan du gå på opdagelse i gamle huse, køre med damptog, klappe søde dyr og meget meget mere

Fotogalleri: Kulturfestivalen Off Road

Se eller gense nogle af kulturfestivalen Off Roads spændende, spøjse og spektakulære øjeblikke

Danmarks Klondyke vågner

Det store brunkulseventyr - Danmarks Klondyke - er vakt til live igen

Pokémon gå hjem, i Danmark har vi trolde

Med Trolderuterne hører du spændende fortællinger, mens du oplever naturen - og det er både for børn og voksne

Fotogalleri: Off Road åbningen

Se de flotte billeder fra Tæt på Magien - Off Road åbningsfesten i Herning den 11. april

100 år - og stadig vigtig

forliste ægteskaber, lavt selvværd, narkoman - og en hamrende stærk forfatter. I år fejrer vi 100-året for Tove Ditlevsens fødsel.

Kulturpriserne har nu fået ejermænd

Der blev uddelt blomster og diplomer, da Tante Andante og Altamira Studio Teater fik overrakt kulturpriserne

Træd ind i lydens univers

Tag på Struer Museum og bliv klogere på lyd - og dine egne ører

#Kulturspot