Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Lille spejl på væggen dér …


Glæd dig til en helt speciel oplevelse, når Snehvide går på scenen i Herning og Holstebro til november og december. Vil du være sikker på en plads, bør du allerede købe billetter nu.

I Operaen i Midtens eventyrlige forestilling om Snehvide møder du en kending i en splinterny indpakning – spillet af en flok talentfulde 13-19 årige:
”Stykket er morsomt, poetisk og familievenligt – og har en vanvittigt god tekst”, siger projektkoordinator Mads Würtz Gammelmark.

Og så er det ligesom slået fast.

De fleste kender nok allerede eventyret om Snehvide. Men Operaen i Midtens version har du ikke set før:
“Vi har ændret lidt på historiens gang. Blandt andet er de syv dværge blevet til syv forældreløse børn. Og i det gamle eventyr kommer prinsen bare ind fra sidelinjen til sidst og genopliver Snehvide – men her spiller han en meget større rolle”, fortæller Mads Würtz Gammelmark og tilføjer med et grin: “Ikke mindst fordi vores prins ser godt ud og synger godt”.

En opera uden opera
Man kunne tro at en forestilling skabt af Operaen i Midten ville indeholde opera. Men hvis du forventer at Snehvide pludselig bryder ud i det høje C, kan du tro om igen:
“Der er ingen teenagere, der kan synge rigtig opera. Det er deres stemmer slet ikke trænet til”, siger Mads Würtz Gammelmark: “Nej, Snehvide er fyldt med lækre toner og fantastiske sange skrevet med baggrund i klassisk musik. Det ligner musical, men ikke helt”.

Men det gør bestemt ikke stykket ringere: Snehvides musik er komponeret fra bunden af den amerikanske Broadway-komponist Paul Schwartz, teksten er forfattet af den garvede Lars Oluf Larsen – og ti talentfulde unge fra Musikdramatisk Teaterskoles Talentlinje fylder liv i karaktererne under instruktør Pernille Elimars vinger.

Så selvom du er sikret underholdning af absolut højeste kvalitet, er Snehvide stadig en udpræget familieforestilling for både voksne, teenagere og børn.

Også for de mindre børn
Men er Snehvide ikke for uhyggelig for børn? Nej, mener Mads Würtz Gammelmark. For selvom dronningen griner uhyggeligt og Snehvide er bange i den mørke skov, kan mindre børn også være med:
“Forestillingen er ikke uhyggelig og grim på den måde – der er ingen ulve i skoven eller blod på scenen. Men børn skal nok være fem år eller mere for at få noget ud af historien og forstå, hvad der foregår på scenen”, siger han.

Med Snehvide er du garanteret solid underholdning, skønne scenebilleder, fantastisk musik, humor og poesi i alle forestillingens 80 minutter.

Snehvide spiller her:
MCH Herning Kongrescenter den 25. og 26. november kl. 14 og 17 >>
Og
Musikteatret Holstebro den 2. og 3. december kl. 14 og 17 >>

Billetter koster 195 kr. for voksne og 105 kr. for alle under 18 år.

Du kan købe en familiepakke for 2 voksne og 2 børn til 500 kr. Ring til billetsalget i MCH i Herning eller Musikteatret i Holstebro for at bestille.


Et kig bag kulisserne

Herunder finder du ud af, hvorfor Snehvide har en klang af Broadway – og hvorfor de unge skuespillere er af en helt særlig støbning …

Her er fire af de syv forældreløse børn med Marie Benton Cederdorff i front. Forestillingens unge solister har lagt mange timer og weekender i Snehvide: “Toner, trin og udtryk skal passe sammen, og solisterne har lagt mange kræfter i at time deres bevægelser med musikken og i at føle: når Snehvide forelsker sig, når hun er bange og når dronningen er en led strigle”, siger projektkoordinator Mads Würtz Gammelmark.
Foto: Charlotte le Fèvre

 

Hanne Andreasen spiller Snehvide, der må gå så grueligt meget igennem.
Foto: Charlotte le Fèvre

 

Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro sørger for dygtige danserepå scenen – for den flotte musikalske forestilling rummer bl.a. en ballet af harer, hjorte, ræve og andre af skovens væsner.
Foto: Mads Gammelmark Würtz

 

Her øver Operachef Flemming Vistisen med prinsen Daniel Cleman og jægeren Sebastian le Fèvre. Snehvide er nemlig ikke kun replikker og armbevægelser – Snehvide er musikdramatik af høj kaliber: “Musikdramatik er dét, musikken tilfører almindeligt teater: vi taler scenebilleder, dans, bevægelse, måden solisterne synger på. Det er dét, musikdramatik kan”, siger Mads Würtz Gammelmark.
Foto: Charlotte le Fèvre

 

 

Snehvides musik er komponeret fra bunden af amerikanske Paul Schwartz, som bl.a. har dirigeret adskillige store forestillinger på Broadway. Tidligere på året fløj han over Atlanten for at øve med solisterne – her dronningens frisør spillet af Caroline Gammelmark.
Foto: Charlotte le Fèvre

 

Dygtige syersker har knoklet for at skabe heksekappe, kjoler, jægerjakke, dyrekostumer og alt det andet der skal til, for at skabe Snehvides eventyrlige univers.  
Foto: Charlotte le Fèvre

 

De har skabt Snehvide:
Iscenesættelse: Pernille Elimar
Dirigent: Flemming Vistisen
Komponist: Paul Schwartz
Librettist: Lars Oluf Larsen
Scenografi og kostumer: Jan de Neergaard
Lysdesign: Kristoffer Lystek
Koreografi: Patricia Seron Pawlik

Samarbejdspartnere:
MidtVest Juniorkor
Det Kongelige Teaters Balletskole, Holstebro

Snehvides premiere markerer afslutningen på GrowOP! Danmarks første operafestival for børn og unge og et strategisk projekt under Aarhus 2017.

Inspiration


Barske historier i klare farver

”Jeg blev amputeret, hver gang jeg solgte et billede" - så fik Arne Haugen Sørensen sit eget museum i Vestjyllands Kunstpavillon

Vikingetiden får liv

Bork Vikingehavn giver dig vuggende skibe, stråtækte langhuse, spændende historier og vaskeægte vikinger!

"Det er sådan noget, jeg hungrer efter"

Slagteriet i Holstebro er sub på den fede måde med byhaver, street-markets, festivaller og rave party - og du er altid velkommen!

Efterårsferie: teater, vikinger og børnefestival

Efterårsferien er SPÆKKET med oplevelser - og vi har fundet 14 fede forslag til en fantastisk ferie.

Udstillingen 'Fremmedhed'

"Et par journalister spurgte, om vi har billeder af Muhammed? Jeg svarede, at vi har enormt mange turbaner"

Bibliotekaren anbefaler

Familiedramaer, prisvindende krimi og underholdende drengedrømme - her er inspiration til bøger i den mørke tid

Derfor skal du se 'Eventyrlig Dialog'

Prins Henrik og Carl-Henning Pedersen møder hinanden mellem dystre helheste og fantasifulde fabeldyr

Selde: skulpturernes Narnia

Skulpturlandsbyen Selde er en lille verden for sig selv, hvor kunstoplevelserne står i kø

Videokunst i vandkanten

Hvor samtidskunst og landsbyliv mødes: Nu kan du opleve 12 videoværker i Skulpturlandsbyen Selde

Lille spejl på væggen dér …

Så er det NU, hvis du vil sikre dig billetter til Snehvide - en eventyrlig forestilling for hele familien

'The Men Who Fell from Earth'

Tre venner – og tre af samtidsmaleriets internationale sværvægtere - mødes i en sjælden udstilling på Holstebro Kunstmuseum

Mød den historiske romans dronning

"Da jeg kom til Vandet Sø en rå novemberdag, forstod jeg Mariane og Marie Dusine". Læs interviewet med Maria Helleberg >>

Cronhammars anden side

HEARTs efterårsudstilling 'Design' viser en overset - men imponerende - side af Ingvar Cronhammars kunst.

Midt- og Vestjylland drager udenlands

Video- og performancefestivalen MEETINGS sender Midt- og Vestjyllands særpræg ud i verden

Da HEART indtog sfærerne

Tatoverede grise, faldne astronauter og afføringsmaskiner - hvad har vi egentlig lært af Socle du Monde biennalen?

"Det er meget dystert at stå på jorden"

1000 ilanddrevne gummihandsker har mødt en vestjysk kunstner - og hun sætter nye perspektiver på forurening, flygtninge og afmagt

Gå på opdagelse på Flymuseet

Svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere. Danmarks Flymuseum har det hele - og meget mere til ...

En tidslomme for hele familien

På Hjerl Hede kan du gå på opdagelse i gamle huse, køre med damptog, klappe søde dyr og meget meget mere

Besøg Strandingsmuseet

Kom helt tæt på skibsforlis, tusindvis af genstande fra havbunden og dødemandsbjergene - vestkystens massegrave for søfolk

Fotogalleri: Kulturfestivalen Off Road

Se eller gense nogle af kulturfestivalen Off Roads spændende, spøjse og spektakulære øjeblikke

Danmarks Klondyke vågner

Det store brunkulseventyr - Danmarks Klondyke - er vakt til live igen

Pokémon gå hjem, i Danmark har vi trolde

Med Trolderuterne hører du spændende fortællinger, mens du oplever naturen - og det er både for børn og voksne

Fotogalleri: Off Road åbningen

Se de flotte billeder fra Tæt på Magien - Off Road åbningsfesten i Herning den 11. april

100 år - og stadig vigtig

forliste ægteskaber, lavt selvværd, narkoman - og en hamrende stærk forfatter. I år fejrer vi 100-året for Tove Ditlevsens fødsel.

Kulturpriserne har nu fået ejermænd

Der blev uddelt blomster og diplomer, da Tante Andante og Altamira Studio Teater fik overrakt kulturpriserne

Træd ind i lydens univers

Tag på Struer Museum og bliv klogere på lyd - og dine egne ører

Her er kulturprisvinderne 2016

Kulturprisvinderne 2016 er et musikalsk børnehus og et berejst teater

Gå på opdagelse i kultur-kortet

Find din næste oplevelse på kortet med Midt- og Vestjyllands historie, kunst, teater, koncerter og meget mere

Fra kriger til kræmmer

Kom helt tæt på fire af Herningsholms markante ejere i en splinterny udstilling

Noveller for voksne

Savner du inspiration til læsestof af den kortfattede art? Tag et kig på bibliotekarens anbefalinger her

#Kulturspot