Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Kulturpriserne 2009


KulturPrisen 2009
KulturPrisen 2009 gik til Ulrik Skeel, koordinator på Odin Teateret for en bemærkelsesværdig indsats for kulturen i det midt- og vestjyske:
”Ulrik Skeel har betydning for hele kulturregionen – både i sit virke på Odin Teatret, i en lang række tværgående kulturprojekter og ikke mindst gennem sin visionære tilgang til arbejdet med kultur. Ulrik Skeel er dybt professionel, besidder en kolossal viden og går ikke på kompromis med kvalitet. Han er imødekommende og altid parat til at dele sin viden med andre. Han indgyder respekt hos alle, som har mødt eller arbejdet sammen med ham”, sagde formanden for Kultursamarbejdet, Johs Poulsen.

KulturVækstPrisen 2009
Prisen gik til 11 elever fra billedkunstlinjen på BGK i Holstebro:
”11 ganske unge billedkunstelever fra BGK i Holstebro drog sammen med med “Kulturkaravanen i Mørket” rundt til syv landsbyer i oktober 2009. Opgaven var at skabe et blivende værk i hver landsby. Billedkunsteleverne klarede udfordringen på fornemste vis. De syv unikke værker blev skabt med både kunstnerisk dygtighed, stort engagement, indlevelse og fin fornemmelse for det særlige, der kendetegner den enkelte by”, sagde Ulla Raundahl, næstformand for Kultursamarbejdet og formand for kultur- og familieudvalget i Lemvig Kommune.

Prisoverrækkelsen fandt sted den 22. marts 2010 på Museet for Religiøs Kunst som en del af Kultursamarbejdets årlige Generalforsamling.

#Kulturspot