Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Julemarkeder i Midt- og Vestjylland


Omgiv dig med duften af klejner og brændte mandler, lyden af julesalmer, trængsel uden alarm og smagen af jul! herunder har Kulturspot fundet 11 julemarkeder- og arrangementer, hvor hele familien kan komme i julestemning.

Street Market – Jule edition på Slagteriet, Holstebro
Søndag den 19. november kl. 11-16

Gå på opdagelse på Slagteriet, hvor et stærkt felt af up-comming og etablerede designere har fyldt de gamle slagterilokaler med håndværk og råvarer såsom plakater og illustrationer til keramik, accessories, smykker, børnestøj, strik m.v.
Her er også gløgg og æbleskiver til de sultne og tørstige – og konfektworkshop for de kreative.

Klæd dig varmt på.

Det sker på: Slagteriet, Vendersgade 14, 7500 Holstebro, Denmark
Entré: 20 kr.
Læs mere her >>

Jul på Klosterlund Museum, Engesvang
Lørdag og søndag d. 25. og 26. november kl. 10-16

Voks et æble, klip julepynt og bag pebernødder – eller se dig omkring blandt boderne med gran, julepynt, dekorationer, gaveidéer og inspiration. I kan også besøge de fine udstillinger med motorvejsfund.

Det sker på: Klosterlund Museum, Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang
Entré: 50 kr. Gratis under 18 år.
Læs mere her >>

Jul på Ørslev Kloster, Højslev
Lørdag og søndag d. 25. og 26. november kl. 10-17

Der er 40 oplevelser på programmet, når Ørslev Kloster inviterer til julearrangement: her er koncerter, historiefortælling, hestevognskørsel, julesalmer i kirken og meget mere.
Gå på opdagelse blandt boderne med smykker, strik, brugskunst, keramik, juletræer og meget andet, og lad børnene prøve deres kreative kræfter af i krea-caféen – eller få varm kakao og popcorn under kastanjetræet, eller besøg lokumsmuseet i skoven.

Det sker på: Ørslev Kloster, Hejlskovvej 15, Højslev
Entré: 30 kr. Gratis for børn.
Læs mere her >>

Børnenes Julemarked på Cirkusfabrikken, Roslev
Lørdag og søndag den 25. og 26. november kl. 10-17

Salling Cirkus Kids inviterer til julemarked, hvor børn sælger ud af deres legetøj og børnetøj – så kom og sælg dine ting, eller gør en god handel.
Oplev også nisse-cirkusshowet kl. 11 og 15 begge dage, slå jer løs i legelandet og kig ind i caféen, når sulten og tørsten melder sig.

Det sker på: Cirkusfabrikken, Skivevej 84-90, Lindum, Roslev
Læs mere her >>


Julestue på Kaj Munks Præstegård, Vedersø
Lørdag og søndag den 25. og 26. november kl. 11-16

Julehyggen med pynt og juletræ fylder de gamle stuer på Kaj Munks gård. Slå dig ned og lav kræmmerhuse, julehjerter og juledekorationer, mens du lytter til højtlæsning af eventyr og julemusik.
Når maven rumler er der risengrød med kanel, saft, kaffe og småkager i caféen.

Det sker på: Kaj Munks Præstegård, Vesterhavsvej 7 A, Vedersø
Entré: Voksne 50 kr. Gratis under 18 år.

Læs mere her >>

Julemarked på Lystbækgård, Ulfborg
Lørdag og søndag den 25. og 26. november kl. 10-16

Lystbækgård inviterer til håndværk og gør-det-selv-gaver med masser af dejlig julestemning. Gå på opdagelse blandt boder med røgvarer, pølser, kunsthåndværk, naturprodukter, strik, uld og meget andet.
I kan også klappe de søde julelam og smage caféens hjemmebag.

Det sker på: Lystbækgaard, Lystbækvej 1, 6990 Ulfborg
Læs mere her >>

Jul på Bundsbæk Mølle, Skjern
I weekenderne den 2.-3. og 9.-10. december kl. 10-16.30

Kom og oplev rekvisitter, originale kostumer, billeder og meget mere fra julekalenderhittet “Alletiders Jul” – og Pyrus selv kommer også på besøg den 2. december og underholder store og små.

Børnene kan gå på Nisseversitetet i det nærliggende Dejbjerg Jernalder, hvor de grønne skovnisser hjælper dem gennem forskellige opgaver, og til slut overrækker det fine diplom. Men også på Bundsbæk Mølle vrimler skovnisserne, og viser dig rundt i mosen og fortæller historier om de vilde dyr.

Ved siden af alle nisserierne kan I kigge blandt boderne med kunsthåndværk og smukke juledekorationer, køre tur i hestevogn, eller bliver sat i sving af den skrappe møllerkone.
Den gamle købmandshandel og laden på møllen er også spækket med smagsprøver på lækre juledelikatesser.

Det sker på: Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27, 6900 Skjern
Entré: 75 kr for voksne. Børn 6-14 år: 25 kr. Børn: 0-5 år: gratis.

Læs mere her >>

 Julemarked på Spøttrup borg, Spøttrup
Søndag den 3. december kl. 10-16

Årets julemarked på Spøttrup Borg byder på julemusik, klejner og boder fyldt med alskens spændende varer som bl.a. uldne sokker, æblemost, læderting, portvin, honning, karameller, juledekorationer, strik, kranse og meget mere.

Når du har været på opdagelse blandt juleboderne og borgens spændende gamle sale, vindeltrapper, kældre og kringelkroge, kan du varme dig med æbleskiver, gløgg og kakao i Café Borgen.

Det sker på: Spøttrup Borg, Borgen 6A, Spøttrup
Entré: 20 kr. Gratis for børn.
Læs mere her >>

Julemarked i Fiskeriets Hus, Hvide Sande
Søndag den 3. december kl. 10.30-16.30

Vær med når vi danser om juletræet, og Julemanden og hans julekone deler godteposer ud. Deltag i de sjove konkurrencer for børn og voksne med fine præmier, vind en trillebør med købmandsvarer og opdag alle boderne med bl.a. glas, perler, malerier, nisser, papir. m.m.

Når øjnene er mætte, kan I fylde maven med Risalamande, vafler, æbleskiver, gløgg og friskbagte kager i kaffestuen.

Det sker i: Fiskeriets Hus, Nørregade 2 B, Hvide Sande
Entré: 30 kr. for voksne. 20 kr. for børn.
Læs mere her >>

Julelevendegørelsen på Hjerl Hede, Vinderup
I weekenderne den 2.-3., 9.-10.og 16.-17. december kl. 10-16.30

Oplev den gode gamle jul, hvor museets udklædte frivillige skaber liv i huse, værksteder og butikker. Kør en tur med hestevognen, tag damptoget til Flyndersø, oplev gammeldags slagtning af gris og lam og køb lækre varer med hjem til julebordet fra bageren og købmanden. I den sidste weekend er der tilmed et stort julemarked.

Det sker på: Hjerl Hede, Hjerlhedevej 14, 7830 Vinderup
Entré: 150 kr. for voksne. Gratis under 18 år.
Læs mere her >>

Jul på Abelines Gård, Hvide Sande
Torsdag den 28. december kl. 11-17.

Tag med strandfogeden på rundvisning og hør historierne om gamle dages barske liv med storm og strandinger – og lav lerfigurer, hør spillemandsmusik, prøv kræfter med knipling og se fint håndarbejde på den gamle gård, hvor juletræet står fint pyntet.

Julen er også mavernes tid og i den hyggelige kaffestue kan I nyde et glas gløgg og lækre lune vafler.

Det sker på: Abelines Gård, Sdr. Klitvej 87, Haurvig, 6960 Hvide Sande
Entré: 50 kr. Gratis under 18 år.
Læs mere her >>

Find flere julemarkeder i kalenderen her >>

… og alskens former for julearrangementer her >>

Glædelig jul! 🙂

Inspiration


Kunst som Forsvar

'Kunstpartiet' vil lære folket at bruge kunst som selvforsvar - og det starter i Skive den 24. og 25. november

Aarhus 2017 på kanten

'Rethink' lød det. Men Aarhus 2017 har nu ikke lært Bovbjerg Fyr - Lemvigs 'gamle hund' - tricks den ikke allerede kendte til.

Julemarkeder i Midt- og Vestjylland

Her får du overblikket over årets julemarkeder og hyggelige juleoplevelser for hele familien

Kulturåret slutter med et brag

Aarhus 2017 runder af med manér på havnen i Hvide Sande - og tager festen videre til Aarhus hvor der venter et væld af koncerter

Sammen er vi stærke

Kulturkonsulenter i Skive og Ikast-Brande peger på en fremtid med mere samarbejde - med kulturhovedstadsåret som katalysator

Kulturen blomstrer i Midt- og Vestjylland

De midt- og vestjyske kommuner poster flere penge i kultur pr. borger end landsgennemsnittet - og Herning snupper 1. pladsen

Dit fugleperspektiv?

Udstillingen 'Fuglene' i Kunstpakhuset i Ikast fortæller dig noget om dig selv - uanset hvem du er.

Dukketeater: 1800-tallets iPad

Struer Museum udstiller dukketeatre - noget som børn for 100 år siden var lige så vilde med, som nutidens er med computerspil

Drømmen om Odin

Ude i verden sparer de op i årevis og rejser i timer for at forfølge drømmen i Vestjylland - læs med når vi besøger Odin Teatret.

Barske historier i klare farver

”Jeg blev amputeret, hver gang jeg solgte et billede" - så fik Arne Haugen Sørensen sit eget museum i Vestjyllands Kunstpavillon

"Det er sådan noget, jeg hungrer efter"

Slagteriet i Holstebro er sub på den fede måde med byhaver, street-markets, festivaller og rave party - og du er altid velkommen!

Udstillingen 'Fremmedhed'

"Et par journalister spurgte, om vi har billeder af Muhammed? Jeg svarede, at vi har enormt mange turbaner"

Bibliotekaren anbefaler

Familiedramaer, prisvindende krimi og underholdende drengedrømme - her er inspiration til bøger i den mørke tid

Derfor skal du se 'Eventyrlig Dialog'

Prins Henrik og Carl-Henning Pedersen møder hinanden mellem dystre helheste og fantasifulde fabeldyr

Selde: skulpturernes Narnia

Skulpturlandsbyen Selde er en lille verden for sig selv, hvor kunstoplevelserne står i kø

Videokunst i vandkanten

Hvor samtidskunst og landsbyliv mødes: Nu kan du opleve 12 videoværker i Skulpturlandsbyen Selde

Lille spejl på væggen dér …

Så er det NU, hvis du vil sikre dig billetter til Snehvide - en eventyrlig forestilling for hele familien

'The Men Who Fell from Earth'

Tre venner – og tre af samtidsmaleriets internationale sværvægtere - mødes i en sjælden udstilling på Holstebro Kunstmuseum

Mød den historiske romans dronning

"Da jeg kom til Vandet Sø en rå novemberdag, forstod jeg Mariane og Marie Dusine". Læs interviewet med Maria Helleberg

Cronhammars anden side

HEARTs efterårsudstilling 'Design' viser en overset - men imponerende - side af Ingvar Cronhammars kunst.

Midt- og Vestjylland drager udenlands

Video- og performancefestivalen MEETINGS sender Midt- og Vestjyllands særpræg ud i verden

Da HEART indtog sfærerne

Tatoverede grise, faldne astronauter og afføringsmaskiner - hvad har vi egentlig lært af Socle du Monde biennalen?

En tidslomme for hele familien

På Hjerl Hede kan du gå på opdagelse i gamle huse, køre med damptog, klappe søde dyr og meget meget mere

Fotogalleri: Kulturfestivalen Off Road

Se eller gense nogle af kulturfestivalen Off Roads spændende, spøjse og spektakulære øjeblikke

Danmarks Klondyke vågner

Det store brunkulseventyr - Danmarks Klondyke - er vakt til live igen

Pokémon gå hjem, i Danmark har vi trolde

Med Trolderuterne hører du spændende fortællinger, mens du oplever naturen - og det er både for børn og voksne

Fotogalleri: Off Road åbningen

Se de flotte billeder fra Tæt på Magien - Off Road åbningsfesten i Herning den 11. april

100 år - og stadig vigtig

forliste ægteskaber, lavt selvværd, narkoman - og en hamrende stærk forfatter. I år fejrer vi 100-året for Tove Ditlevsens fødsel.

Kulturpriserne har nu fået ejermænd

Der blev uddelt blomster og diplomer, da Tante Andante og Altamira Studio Teater fik overrakt kulturpriserne

Træd ind i lydens univers

Tag på Struer Museum og bliv klogere på lyd - og dine egne ører

#Kulturspot