Holstebro Museum

I 1930 stiftedes Holstebro Museumsforening, der i 1931 åbnede Holstebro Museum i Lægård Mølle.

Udstillingerne om Holstebroegnens forhistorie og kulturhistorie flyttede i 1991 til byens museumskompleks centreret omkring tobaksfabrikant Færchs villa.

Samlingerne og de permanente udstillinger giver et billede af egnens historie fra sidste istid til moderne tid med hovedvægten på stenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid, sølvsmede i Holstebro, byens handel, tobaksindustrien og den folkelige kultur i det tyvende århundrede. Dertil kommer specialsamlinger som Hans Dissings bliklegetøjsssamling, danske våben efter 1848, de jyske dragoners historie samt en betydelig besættelsestidssamling1940-45.

Endelig viser Holstebro Museum med udgangspunkt i udstillingen om Birns Jernstøberi en af Danmarks største støberihistoriske samlinger. I særudstillingssalen vil man ofte finde udstillinger, der afspejler aktuelle historiske begivenheder på egnen.

Holstebro Museum