Ikast-Brande Bibliotek
Ikast-Brande Biblioteks opgave er at sikre borgerne i Ikast kommune adgang til information, oplysning, oplevelse og kulturel aktivitet. Biblioteket skal skabe rammerne for almen faglig orientering og kundskabstilegnelse samt mulighed for personlig udvikling og kunstneriske, kulturelle og menneskelige oplevelser.
Biblioteket er et sted med plads og tid til fordybelse, eftertanke, fantasi, overraskelse, henrykkelse og inspiration. Et sted for diskussion, provokation, modsigelse og skæve vinkler - et sted for åndelig optankning.
For børn
Biblioteket har en lang tradition for arrangementer for børn og har sammen med skoler og daginstitutioner et ansvar for, at børn i fællesskab og i alle aldre har mulighed for at opleve børneteater, film og multimediespil af en god og alsidig kvalitet.
I vinterhalvåret afholder Ikast-Brande Bibliotek et teaterarrangement for børn ca. en gang om måneden. Målgruppen for teaterforestillingerne er fortrinsvis børn i alderen 1½ - 8 år.
For voksne
Biblioteket vil som litteraturformidlende institution, gerne give borgerne mulighed for at møde aktuelle forfattere og foredragsholdere. Det sker ved arrangementer efterår og forår på både Ikast og brande biblioteker - og gerne i samarbejde med lokale foreninger.
Har du forslag til foredragsholdere eller til et andet arrangement du mener vil have interesse, vil vi meget gerne høre om det.
Mail-adresser: Ikastbibliotek@ikast-brande.dk og brandebibliotek@ikast-brande.dk
Kulturelt Samråds sekretariat
Biblioteket fungerer som sekretariat for Kulturelt Samråd. Kulturelt Samråd for Ikast Kommune er en paraplyorganisation, der koordinerer og støtter kommunens kultur- og foreningsliv.
Sekretær:
Anne Grete Kristensen
mail: annek@ikastbibliotek.dk
tlf. 9960 5136
Hjemmeside www.ikast-brandebibliotek.dk

