Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Derfor skal du se ‘Eventyrlig Dialog’


På Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum taler Prins Henriks skulpturer sammen med Carl-Henning Pedersens malerier – og det møde kan både kunstkendere og knapt så kunstinteresserede få noget ud af.

”Du skal ikke bruge tid og plads på andre end os”.
Omtrent sådan lød elevernes budskab til professor Poul Holm Olsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i år 1969, da en fremmed lerfigur i værkstedet afslørede, at professoren havde inviteret en ukendt gæst ind.
Hvad eleverne ikke vidste var, at gæsten var Prins Henrik. Lerfiguren var den 35-årige prins’ første skulptur ’Sirene’:
”Men prinsen ville ikke skabe ballade, så han tog sin skulptur og gik igen”, fortæller museumsleder Lotte Korshøj.

Prins Henriks figur blev i stedet gjort færdig i et tidligere køkken i Amalienborgs vognport.

Amatørens glade frikvarter?
”Jeg havde aldrig tænkt, jeg kunne skabe noget med mine bare næver”, har Prins Henrik selv sagt. Men det har han gjort: adskillige skulpturer. Alle er skabt ganske privat, frit fra hukommelsen og næsten alle har levet et stille og anonymt liv i mange år.
Ja, lige indtil kurator Jens Erik Sørensen satte skulpturerne sammen i en ’Eventyrlig Dialog’ med Carl-Henning Pedersens værker på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum.

”Det er ingen hemmelighed, at jeg lige skulle tænke det igennem”, siger Lotte Korshøj til idéen om udstillingen: ”Vi skal ikke lave en udstilling med en prins, bare fordi han er en prins. Vi sætter barren højt”.
Tvivlen tog også afsæt i det faktum, at skulptur er svært. Kunstneren skal mestre materialet og være i stand til at tænke og skabe tredimensionelt:
”Men jeg blev overrasket, da jeg så prinsens værker”, siger Lotte Korshøj. For Prins Henriks skulpturer er ikke ’amatørens glade frikvarter’, hvor private de end er. Nej, indsatsen er overbevisende. Og der viste sig tilmed nogle særlige fællestræk mellem prinsen og Carl-Henning Pedersen:
”De er begge dybt forankrede i både dansk kultur og i fransk natur og kultur – Carl Henning boede jo i 30 år i Frankrig. De opererer også med ét fælles formsprog: fantasien”, siger Lotte Korshøj.

Han gik til Paris – og mødte sit oprør
Vi kender Carl-Henning Pedersen som ”eventyrets maler”. På hans lærreder møder vi fugle, heste, maskelignende skikkelser, stjernesole, slotte og skibe. Til tider har han faktisk fundet inspiration i børnetegninger:
”Jeg møder nogle gange folk som siger: ’det kunne mit barn have lavet’. Men så har Carl-Henning egentlig opnået det, han ville. Han ville nemlig gerne skabe en kunst, der var så umiddelbar som muligt”, siger Lotte Korshøj.

Og vi ser det: Malerierne legemliggør en virkelighedsflugt. Frihed. Uden respekt for grænser. Træk vi også ser i mennesket Carl-Henning Pedersen: I 1939 forlod han kone og børn og begav sig af sted til Paris. Til fods. Han ville se de store malere, bl.a. Picasso og Chagall, inden Europa lukkede ned.

Carl-Henning nåede frem til Paris, 1.200 kilometer hjemmefra, og så tidens store værker:
”Men på vejen hjem kom han omkring Frankfurt, hvor han så nazisternes vandreudstilling ’Entartete Kunst’: en udstilling hvor abstrakt og ekspressionistisk kunst blev vist frem til skræk og advarsel for det tyske folk”, beretter Lotte Korshøj og uddyber: ”Forestillingen var, at du blev sindssyg, hvis du beskæftigede dig med den slags malerier – og at kunstnerne selv måtte være sindssyge for at kunne tænke så abstrakte tanker”.

På den tyske udstilling genså Carl-Henning de selvsamme kunstnere, som han netop var vandret helt til Paris for at opleve – sine store forbilleder. Udstillet som det værst tænkelige for folket.

Carl-Henning Pedersen nåede hjem lige inden den danske grænse blev lukket og landet besat. Fast besluttet på at skabe kunst, der kunne ændre verden til det bedre:
”Han brændte for fantasikunsten – for fantasien er noget centralt i ethvert menneske. Hans tanke var, at hvis du kan skabe fri og abstrakt kunst, kan du også måske være med til at skabe et frit samfund”.

Fra savannens dyr til Helhesten
I den tid forsøgte Carl-Henning Pedersen at finde tilbage til et slags urbillede:
”Han ville finde frem til kunst, der er ’ren’. Kunst som kan skabe forståelse på tværs af skel, og som kan lukke alle ind. Det kan man selvfølgelig ikke. Men utopien er vel ment”, siger Lotte Korshøj.

Inspiration til ’urkunsten’ fandt Carl-Henning bl.a. i noget af den tidligste kunst, vi kender: den afrikanske stammekultur. Og netop den afrikanske maske optager også Prins Henrik. Endnu et fællestræk mellem de to. Det ser vi også tydeligt i udstillingen. Ikke blot i maske-inspirerede skulpturer og malerier, men også Prins Henriks detaljerede gengivelser af næsehorn og giraf blandt Carl-Henning Pedersens savanne-lignende landskaber.

Et par skridt derfra møder vi også en bandit af en drage med nysgerrige pop-eyes. Den ligner et væsen, der nærmest kunne være kommet ud af de store urskovsagtige malerier bagved:
”Ja, de kunne godt høre til i samme univers”, bemærker Lotte Korshøj.


Prins Henriks Fabeldyr; Dragen. 1970-1980.


Prins Henriks Fabeldyr; Næsehorn. 1970.


I Carl-Henning Pedersens ’Himmelflugt’ smelter den livsglade blå fugl sammen med skibet – et ultimativt symbol på frihed. Maleriet taler fint sammen med prinsens fabeldyr.

Hvad vi kæmper for
Alt i alt rummer ’Eventyrlig Dialog’ to mennesker, som på hver deres måde har levet et passioneret liv med kunsten – og som flere gange har prøvet kræfter med konventionerne både i og udenfor kunstens verden. Det oplever museet også nu:
”Vi har oplevet en, der nægtede at kigge. Hun gik gennem udstillingen med lukkede øjne, da hun opdagede, at det var Prins Henrik, der udstillede”, fortæller Lotte Korshøj.

En sådan reaktion understreger ret godt, at kunst i høj grad handler om følelser og mennesker:
”Vores opfattelse af, hvad en god kunstner er, bygger meget på idealet om, at du skal kæmpe dig vej. Det levede Carl-Henning til fulde op til. Han boede i 15 år med Else Alfelt og to børn i en lillebitte lejlighed på Carlsbergvej og måtte bruge sin seng som staffeli. Han gik til Paris”, siger Lotte Korshøj. Hun fortsætter:
”Og så har vi Prins Henrik, som ikke har kæmpet for sit levebrød. Men det betyder ikke, at han ikke har haft noget at kæmpe for”, siger hun og tilføjer efter en kort pause:
“Så jeg tror, du vil åbne øjnene for en udstilling som denne, hvis du er i stand til at se ud over forestillingen om, hvad en kunstner er og bør være”.

Prins Henrik lavede skakspillet med de forskelligfarvede marmorfelter og små bronzefigurer som en gave til Kronprins Frederik på hans 18 års fødselsdag. Flere af brikkerne står nu som to meter høje figurer på museet: ”Det er flot og smukt lavet. Det er en gave, der siger meget om prinsen. Men skakspil handler jo også, om man vil, om magtkamp”, siger Museumsleder Lotte Korshøj om værket.

 


Herover: 11 dystre Helheste af Carl-Henning Pedersen humper rundt på tre ben og varsler død og ødelæggelse – en tydelig kommentar til den Verdenskrig, de blev skabt under.
’Helhesten’ var også en kunstnergruppe, der eksisterede under besættelsen med bl.a. Carl-Henning og Asger Jorn. Det går så fint igen i Prins Henriks trebenede figur ’Hommage á Asger Jorn’:
”I sine skulpturer refererer Prinsen hele tiden til kunsthistorien. Det afslører også hvor vidende han er om dansk og international kunst”.


Sirene. Den allerførste figur af Prins Henriks hånd. Skabt i 1969.

Praktisk:
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum finder du ved Birk Centerpark 1, 7400 Herning.
Entré: 100 kr. Gratis under 18 år.

Åbningstider: tirdag-søndag kl. 10-16. Lukket mandag.

Inspiration


Vesterhavet: ven og fjende

Den nye bog om 'Jernkysten' fortæller om dramatiske redningsaktioner og strandinger - og et uundgåeligt stykke vestjysk historie

Den katastrofale jul

Ét af Jernkystens værste skibsforlis skete julenat for 106 år siden. Kom tæt på dramaet på Strandingsmuseum St. George.

Når kunst flytter grænser

Kan kunst flytte grænser i samfundets tabuer? Vi ser tilbage på det flydende køn - og fordommene og uvidenheden, vi måtte sluge

Sea Horses - Myter og Halmballer

'Saeta ved Havet' er en cirkusforestilling for hele familien med islandske heste, dansere og cirkusartister på Struer Havn

Galleri: Jul på Gimsinghoved

Kom i julestemning med masser af julepynt, kunsthåndværk og caféhygge på Gimsinghoved i Struer

Derfor hører børn og kunst sammen

Hvorfor er det fedt, når børn ser pokémons overalt i malerier af Carl-Henning Pedersen? Læs med når kunstformidleren fortæller.

Downton Abbey på Nørre Vosborg

Julen på Nørre Vosborg byder på en sjælden udstilling med udvalgte kostumer fra tv-serien Downton Abbey

”Børn, gider man have dem ind?”

Hører børn til på kunstmuseerne? Ja, lyder det klart og rungende - for her kan I få inspiration til snak, hygge og kvalitetstid.

Aarhus 2017 på kanten

'Rethink' lød det. Men Aarhus 2017 har nu ikke lært Bovbjerg Fyr - Lemvigs 'gamle hund' - tricks den ikke allerede kendte til.

Julemarkeder i Midt- og Vestjylland

Her får du overblikket over årets julemarkeder og hyggelige juleoplevelser for hele familien

Sammen er vi stærke

Kulturkonsulenter i Skive og Ikast-Brande peger på en fremtid med mere samarbejde - med kulturhovedstadsåret som katalysator

Kulturen blomstrer i Midt- og Vestjylland

De midt- og vestjyske kommuner poster flere penge i kultur pr. borger end landsgennemsnittet - og Herning snupper 1. pladsen

Dukketeater: 1800-tallets iPad

Struer Museum udstiller dukketeatre - noget som børn for 100 år siden var lige så vilde med, som nutidens er med computerspil

Drømmen om Odin

Ude i verden sparer de op i årevis og rejser i timer for at forfølge drømmen i Vestjylland - læs med når vi besøger Odin Teatret.

Barske historier i klare farver

”Jeg blev amputeret, hver gang jeg solgte et billede" - så fik Arne Haugen Sørensen sit eget museum i Vestjyllands Kunstpavillon

"Det er sådan noget, jeg hungrer efter"

Slagteriet i Holstebro er sub på den fede måde med byhaver, street-markets, festivaller og rave party - og du er altid velkommen!

Udstillingen 'Fremmedhed'

"Et par journalister spurgte, om vi har billeder af Muhammed? Jeg svarede, at vi har enormt mange turbaner"

Bibliotekaren anbefaler

Familiedramaer, prisvindende krimi og underholdende drengedrømme - her er inspiration til bøger i den mørke tid

Derfor skal du se 'Eventyrlig Dialog'

Prins Henrik og Carl-Henning Pedersen møder hinanden mellem dystre helheste og fantasifulde fabeldyr

Selde: skulpturernes Narnia

Skulpturlandsbyen Selde er en lille verden for sig selv, hvor kunstoplevelserne står i kø

Videokunst i vandkanten

Hvor samtidskunst og landsbyliv mødes: Nu kan du opleve 12 videoværker i Skulpturlandsbyen Selde

'The Men Who Fell from Earth'

Tre venner – og tre af samtidsmaleriets internationale sværvægtere - mødes i en sjælden udstilling på Holstebro Kunstmuseum

Mød den historiske romans dronning

"Da jeg kom til Vandet Sø en rå novemberdag, forstod jeg Mariane og Marie Dusine". Læs interviewet med Maria Helleberg

Cronhammars anden side

HEARTs efterårsudstilling 'Design' viser en overset - men imponerende - side af Ingvar Cronhammars kunst.

Midt- og Vestjylland drager udenlands

Video- og performancefestivalen MEETINGS sender Midt- og Vestjyllands særpræg ud i verden

Da HEART indtog sfærerne

Tatoverede grise, faldne astronauter og afføringsmaskiner - hvad har vi egentlig lært af Socle du Monde biennalen?

En tidslomme for hele familien

På Hjerl Hede kan du gå på opdagelse i gamle huse, køre med damptog, klappe søde dyr og meget meget mere

Fotogalleri: Kulturfestivalen Off Road

Se eller gense nogle af kulturfestivalen Off Roads spændende, spøjse og spektakulære øjeblikke

Danmarks Klondyke vågner

Det store brunkulseventyr - Danmarks Klondyke - er vakt til live igen

Pokémon gå hjem, i Danmark har vi trolde

Med Trolderuterne hører du spændende fortællinger, mens du oplever naturen - og det er både for børn og voksne

#Kulturspot