Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Da HEART indtog sfærerne


Socle du Monde bienallen er slut. Men bestemt ikke glemt. For nogle af bienallens markante kunstværker får lov at stå tilbage  i og omkring HEART i Herning – og i biennalens kølvand oplever vi en styrket bevidsthed om, hvad kunst er i stand til.

HEART i Herning har fra april til august 2017 huset en biennale med verdens største samling af den italienskfødte kunstner Piero Manzonis værker. Ét af disse værker bærer titlen ”Socle du Monde”: Verdens Sokkel. Det navngav biennalen, som satte Piero Manzonis virtuose værk i relief.
”Biennalen Socle du Monde har ikke rykket ved kunstsynet”, siger HEARTs museumsdirektør Holger Reenberg: ”Men den har ændret synet på, hvad der kan lade sig gøre, og danner klangbund for det videre arbejde”.

Med “det videre arbejde” har museumsdirektøren fremtidens biennale om to år i tankerne. Et projekt med ambitioner om at udvide biennalen til at dække hele Herning.


Piero Manzonis “Verdens Sokkel” illuderer kloden selv som en skulptur placeret oven på en sokkel, der vender på hovedet.  Værket indskriver sig i den kunstneriske retning, der hedder konceptkunst, hvor ideen og ikke håndværket definerer værket. Og hvilken ide! Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen v. HEART


Da Manzoni slog traditionerne omkuld
Den netop overståede biennale tog udgangspunkt i moderne kunsts dialog med Manzoni Piero. Manzoni bliver født i 1933 i den norditalienske by Soncino og dør i en alder af blot 29 år. Men han bliver en vægtig figur i kunstverdenen i løbet af det korte og intense liv. Og hans vej når forbi Herning i 1960 og i 1961, hvor den kunstinteresserede skjortefabrikant Aage Damgaard inviterer ham til byen. Her udtænker Piero Manzoni blandt andet Socle du Monde, samt en række andre kunstværker. Hans tilgang til kunstneriske traditioner er avantgardistisk, kapitalismekritisk og nytænkende.

I dag er Manzoni verdenskendt for bl.a sine fækalier på dåse, som blev sat til salg og siden oversteg gulds værdi i vægt.

Piero Manzoni intensiverede diskussionen om, hvad der er kunst – dels ved at provokere og dels ved at inddrage atypiske effekter  og materialer. Med verden placeret på en sokkel indrammes hele det konceptiske univers signeret af kunstnerens selv: Voilá alt er kunst, syntes han at sige den dag i dag fra sit hinsides.


Piero Manzoni rykkede i den grad ved omverdenens forståelse af kunst. Foto: Louise Volsted Pedersen

Skandalen der gav stof til eftertanke
Fælles for værkerne på biennalen er ifølge Museumsdirektør Holger Reenberg, at de har brudt med traditionel billedkunst. Den billedkunst som ofte skaber illusioner for beskueren. Værkerne på Socle du Monde biennalen var derimod gennemgående nytænkende i deres materialevalg, og de tilstræbte at være fænomenologiske, kontante og konkrete, forklarer Holger Reenberg. Han medgiver, ”at man ikke kommer uden om Marcel Duchamps readymades i forståelsen af biennalen”. Marcel Duchamps kendte pissoir skabte skandale på en udstilling, og vakte furore i 1917. Kunstneren udpegede og udråbte et objekt til at være kunst, et objekt som allerede fandtes.

På samme måde er Piero Manzonis skulptur Socle du Monde allerede eksisterende, han leverer blot soklen til at bære kloden. Og biennalen gav liv til en fortløbende diskussion om, hvad kunst egentlig er.

Skulpturen på månen
Blandt de mange interessante værker under Socle du Monde biennalen, så vi et særligt visionært værk placeret ved Herning Højskole. Ét som gik i dialog med det kosmiske aspekt, der præger Verdens Sokkel: en reproduktion  af en skulptur. En reproduktion lyder måske simpelt – men skulpturen blev lavet af Paul Van Hoeydonck, som i 1971 fik smuglet en skulptur på 8,5 centimeter med en astronat ombord på rumskibet Apollo 15. Rumskibet landede på månen samme år, og original-skulpturen står den dag i dag ved Hadley Rille på månen. “Fallen Astronaut” hedder den, og værket forestiller en astronaut i rumdragt til minde om forulykkede astronauter.

Alt i alt har HEART og omgivelserne dannet ramme omkring en inspirerende udstilling, hvor lys og bevægelse var i centrum i enkle og ofte serielle minimalistiske værker – parallelt med mere provokative indslag som den belgiske kunstner Wim Delvoyes tatoverede grise i montre og lamineret samlebåndsproduceret kunstnerlort.

Fremtidens biennale lover på denne baggrund at udvide konceptet og tænke større. Videre. Ud over kunstinstitutionens rammer og ud i byen i øjenhøjde med beskueren. Ud i verden så at sige.


Blandt Wim Delvoyes kropsfokuserede værker var bl.a. en levende tatoveret mand, udstoppede og tatoverede grise, samt en genskabelse af det menneskelige fordøjelsessystem ned i mindste detalje: en maskine der lavede mad om til afføring. Foto: Louise Volsted Pedersen

Proces som kunstnerisk centrum
Som Aarhus tænker Herning altså stort for fremtiden, og i værk nr 14 tituleret ”Rhizome” fra 2017 af Mahsa Karimizadeh kunne vi bl.a. spore en reminiscens af det omdiskuterede “The Garden” i Mindeparken. Farven rød går igen i begge kunstværker, det ene som et indpakket træ det andet som spraymalet græs.
Filosofisk rummede og udfoldede Mahsa Karimizadehs værk grundtanken i biennalen Socle du Monde. Værkerne stod ikke i et ét til ét forhold med sin omverden, men skildrede et netværk uden logisk centrum eller udgangspunkt. Forbindelser blev draget, forgik og opstod påny i en kontinuerlig proces – hvis vi skal følge filosofferne Deleuze og Guattari.

I denne optik og ånd kan Socle du Monde forstås som en fænomenologisk udstilling alt i alt, hvor beskuer og værk sættes stævne her og nu, uden at pege på en anden virkelighed end en dennesidig.


HEARTs indpakkede røde træ trækker tråde til ARoS-værket ‘The Garden’. Det spraymalede græs skabte stor debat i Aarhus om hvad kunst er – og hvad kunst kan tillade sig at gøre ved miljøet og naturen i kunstens navn. Foto: Louise Volsted Pedersen

Gik du glip af Socle du Monde-udstillingen – eller har du lyst til at gense den? Så har du stadig muligheden, selvom biennalen er slut. Flere af værkerne bliver nemlig stående i og omkring HEART i Herning.

Inspiration


Den ubehøvlede præst

Jo farligere det blev, jo skarpere blev hans ord - og en aften bankede Gestapos bødler på døren... Her er historien om Kaj Munk.

1.000.000 kroner til kulturlivet

En ny pulje giver bolden op: kom med de gode idéer til Midt- og Vestjyllands kultur - og få penge til at realisere dem

Vintertoner i Holstebro

Der er bl.a. vandrekoncert, fællessang, poesiaften og intimkoncert på programmet, når Ensemble MidtVest inviterer på 'Vintertoner'

Tak for året der gik

År 2017 i Midt- og Vestjylland har budt på masser af kultur! Vi ser tilbage på nogle af de bedste oplevelser.

Skovsnogen: kunst i skoven

Skovsnogen kombinerer vandrestier i skov og eng med fantastiske kunstoplevelser

Vesterhavet: ven og fjende

Den nye bog om 'Jernkysten' fortæller om dramatiske redningsaktioner og strandinger - og et uundgåeligt stykke vestjysk historie

Når kunst flytter grænser

Kan kunst flytte grænser i samfundets tabuer? Vi ser tilbage på det flydende køn - og fordommene og uvidenheden, vi måtte sluge

Derfor hører børn og kunst sammen

Hvorfor er det fedt, når børn ser pokémons overalt i malerier af Carl-Henning Pedersen? Læs med når kunstformidleren fortæller.

”Børn, gider man have dem ind?”

Hører børn til på kunstmuseerne? Ja, lyder det klart og rungende - for her kan I få inspiration til snak, hygge og kvalitetstid.

Kulturen blomstrer i Midt- og Vestjylland

De midt- og vestjyske kommuner poster flere penge i kultur pr. borger end landsgennemsnittet - og Herning snupper 1. pladsen

Drømmen om Odin

Ude i verden sparer de op i årevis og rejser i timer for at forfølge drømmen i Vestjylland - læs med når vi besøger Odin Teatret.

Barske historier i klare farver

”Jeg blev amputeret, hver gang jeg solgte et billede" - så fik Arne Haugen Sørensen sit eget museum i Vestjyllands Kunstpavillon

"Det er sådan noget, jeg hungrer efter"

Slagteriet i Holstebro er sub på den fede måde med byhaver, street-markets, festivaller og rave party - og du er altid velkommen!

Bibliotekaren anbefaler

Familiedramaer, prisvindende krimi og underholdende drengedrømme - her er inspiration til bøger i den mørke tid

Derfor skal du se 'Eventyrlig Dialog'

Prins Henrik og Carl-Henning Pedersen møder hinanden mellem dystre helheste og fantasifulde fabeldyr

Selde: skulpturernes Narnia

Skulpturlandsbyen Selde er en lille verden for sig selv, hvor kunstoplevelserne står i kø

Mød den historiske romans dronning

"Da jeg kom til Vandet Sø en rå novemberdag, forstod jeg Mariane og Marie Dusine". Læs interviewet med Maria Helleberg

Cronhammars anden side

HEARTs efterårsudstilling 'Design' viser en overset - men imponerende - side af Ingvar Cronhammars kunst.

Midt- og Vestjylland drager udenlands

Video- og performancefestivalen MEETINGS sender Midt- og Vestjyllands særpræg ud i verden

Da HEART indtog sfærerne

Tatoverede grise, faldne astronauter og afføringsmaskiner - hvad har vi egentlig lært af Socle du Monde biennalen?

En tidslomme for hele familien

På Hjerl Hede kan du gå på opdagelse i gamle huse, køre med damptog, klappe søde dyr og meget meget mere

Fotogalleri: Kulturfestivalen Off Road

Se eller gense nogle af kulturfestivalen Off Roads spændende, spøjse og spektakulære øjeblikke

Danmarks Klondyke vågner

Det store brunkulseventyr - Danmarks Klondyke - er vakt til live igen

Pokémon gå hjem, i Danmark har vi trolde

Med Trolderuterne hører du spændende fortællinger, mens du oplever naturen - og det er både for børn og voksne

Fotogalleri: Off Road åbningen

Se de flotte billeder fra Tæt på Magien - Off Road åbningsfesten i Herning den 11. april

Træd ind i lydens univers

Tag på Struer Museum og bliv klogere på lyd - og dine egne ører

Her er kulturprisvinderne 2016

Kulturprisvinderne 2016 er et musikalsk børnehus og et berejst teater

Gå på opdagelse i kultur-kortet

Find din næste oplevelse på kortet med Midt- og Vestjyllands historie, kunst, teater, koncerter og meget mere

Noveller for voksne

Savner du inspiration til læsestof af den kortfattede art? Tag et kig på bibliotekarens anbefalinger her

Tag hunden med

Hunden Shanti viser vej til nogle af de allerbedste hundevenlige oplevelser i Midt- og Vestjylland

#Kulturspot