Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Aarhus 2017 på kanten


Aarhus 2017 tager os med til den officielle afslutning i Hvide Sande den 9. december –  helt ude på kanten af Vestjylland. Men 60 kilometer længere nordpå finder du noget, som har knejset her på kanten i 140 år: Bovbjerg Fyr. Et fyrtårn på alle måder, især kulturelt.

På Bovbjerg Fyr er et hav af frivillige kræfter, som skaber skæve og nytænkende arrangementer med bl.a. musik, teater, kunst, events og foredrag. Så kan et kulturhovedstadsår med temaet ‘Rethink’ overhovedet lære fyrtårnet noget?
Egentlig ikke, lyder det fra fyrmoster Lene Christiansen:

”Vi har jo altid brugt fyret til at gentænke og arbejde sammen på kryds og tværs, så vi har vel egentlig ikke lært noget nyt”, siger hun.

Flere vil lege med
Bovbjerg Fyr har ellers været en aktiv spiller under Aarhus 2017, og var bl.a. medskaber af den midt- og vestjyske kulturfestival Off Road, som løb af stablen i april 2017. Her deltog fyret med det storstilede arrangement ’101 Strygere på Kanten’, hvor gæsterne fik en oplevelse, der vist aldrig er set hverken før eller siden: en munter og skæv forestilling med 101 strygere – både i form af musikere med instrumenter, men også husmødre og husfædre med strygetøj og strygebræt, håndværkere med nedstrygere, et kor af landstrygere, spruttende fyrværkeristrygere, kokkens strygestål og meget mere.

Når man betragter et tilløbsstykke som ‘101 Strygere på Kanten’ udefra, ser det hele så legende let ud. Men der ligger et enormt arbejde bagved – lige fra at søge fonde til at koordinere med samarbejdspartnere, leverandører og den store skare af frivillige, som altid stiller beredvilligt op. Og netop dét arbejde lærer Bovbjerg Fyr altid noget af, for den kulturelle inspiration har de allerede:
”Hver gang vi vi laver et stort arrangement som ‘101 Strygere på Kanten’, får vi mere erfaring og bliver skarpere på at få hele organisationen til at spille sammen”, siger Fyrmoster Lene Christiansen og tilføjer:
”ikke mindst kan vi se, at vi bliver bedre og bedre til at sætte rammerne, så også vore gæster får lyst til at lege med i vores eksperimenterende fællesskab.”


Fra arrangementet ‘101 Strygere på Kanten’. Foto: Bovbjerg Fyr

Lemvig Kommune: Vi bliver bedre til at støtte
Lone Løhde Rye er kulturkonsulent i Lemvig Kommune. Hun har derfor haft vidt og bredt kendskab til de Aarhus 2017-projekter, som Lemvig har deltaget i. Og der har været mange: Tante Andante og Børneteatret Balder tog familierne med ‘Helt ud i Skoven’, Bio-Huset bød på fotoudstillingen ‘Puzzle’, kunstneren Elisabeth Borch lavede en land art installation ved Bovbjerg Fyr, Lemvig deltog med flere arrangementer i fuldmåneeventet ‘Move for Life’ – og meget meget mere.

Alt i alt ser kulturkonsulenten, at Aarhus 2017 har skabt værdifulde samarbejder i kommunen. Især for de mindre kultursteder:
“Aarhus 2017 har gjort en forskel for visse lokale kulturaktører, som har fået udvidet deres netværk og selvforståelse”, siger hun: “Fremover bliver det nemmere for dem at deltage i regionale samarbejder på grund af de de kontakter, der er skabt nu”.

Ifølge Lone Løhde Rye vil det ikke blot komme Lemvig Kommunes kultursteder til gode – men ultimativt også borgerne:
“Vi kan bruge erfaringen til at udvikle på kulturlivet, og støtte op om de projekter og ideer lokale kulturaktører har. Vi kan også bruge den til at kigge udenfor vores egen kommune og samarbejde med kulturaktører fra andre dele af regionen”,  siger hun og slutter:
“Det vil forhåbentlig betyde et fortsat varieret kulturtilbud af høj kvalitet til glæde for alle – både aktører og publikum”.

 

Inspiration


Kunst som Forsvar

'Kunstpartiet' vil lære folket at bruge kunst som selvforsvar - og det starter i Skive den 24. og 25. november

Aarhus 2017 på kanten

'Rethink' lød det. Men Aarhus 2017 har nu ikke lært Bovbjerg Fyr - Lemvigs 'gamle hund' - tricks den ikke allerede kendte til.

Julemarkeder i Midt- og Vestjylland

Her får du overblikket over årets julemarkeder og hyggelige juleoplevelser for hele familien

Kulturåret slutter med et brag

Aarhus 2017 runder af med manér på havnen i Hvide Sande - og tager festen videre til Aarhus hvor der venter et væld af koncerter

Sammen er vi stærke

Kulturkonsulenter i Skive og Ikast-Brande peger på en fremtid med mere samarbejde - med kulturhovedstadsåret som katalysator

Kulturen blomstrer i Midt- og Vestjylland

De midt- og vestjyske kommuner poster flere penge i kultur pr. borger end landsgennemsnittet - og Herning snupper 1. pladsen

Dit fugleperspektiv?

Udstillingen 'Fuglene' i Kunstpakhuset i Ikast fortæller dig noget om dig selv - uanset hvem du er.

Dukketeater: 1800-tallets iPad

Struer Museum udstiller dukketeatre - noget som børn for 100 år siden var lige så vilde med, som nutidens er med computerspil

Drømmen om Odin

Ude i verden sparer de op i årevis og rejser i timer for at forfølge drømmen i Vestjylland - læs med når vi besøger Odin Teatret.

Barske historier i klare farver

”Jeg blev amputeret, hver gang jeg solgte et billede" - så fik Arne Haugen Sørensen sit eget museum i Vestjyllands Kunstpavillon

"Det er sådan noget, jeg hungrer efter"

Slagteriet i Holstebro er sub på den fede måde med byhaver, street-markets, festivaller og rave party - og du er altid velkommen!

Udstillingen 'Fremmedhed'

"Et par journalister spurgte, om vi har billeder af Muhammed? Jeg svarede, at vi har enormt mange turbaner"

Bibliotekaren anbefaler

Familiedramaer, prisvindende krimi og underholdende drengedrømme - her er inspiration til bøger i den mørke tid

Derfor skal du se 'Eventyrlig Dialog'

Prins Henrik og Carl-Henning Pedersen møder hinanden mellem dystre helheste og fantasifulde fabeldyr

Selde: skulpturernes Narnia

Skulpturlandsbyen Selde er en lille verden for sig selv, hvor kunstoplevelserne står i kø

Videokunst i vandkanten

Hvor samtidskunst og landsbyliv mødes: Nu kan du opleve 12 videoværker i Skulpturlandsbyen Selde

Lille spejl på væggen dér …

Så er det NU, hvis du vil sikre dig billetter til Snehvide - en eventyrlig forestilling for hele familien

'The Men Who Fell from Earth'

Tre venner – og tre af samtidsmaleriets internationale sværvægtere - mødes i en sjælden udstilling på Holstebro Kunstmuseum

Mød den historiske romans dronning

"Da jeg kom til Vandet Sø en rå novemberdag, forstod jeg Mariane og Marie Dusine". Læs interviewet med Maria Helleberg

Cronhammars anden side

HEARTs efterårsudstilling 'Design' viser en overset - men imponerende - side af Ingvar Cronhammars kunst.

Midt- og Vestjylland drager udenlands

Video- og performancefestivalen MEETINGS sender Midt- og Vestjyllands særpræg ud i verden

Da HEART indtog sfærerne

Tatoverede grise, faldne astronauter og afføringsmaskiner - hvad har vi egentlig lært af Socle du Monde biennalen?

En tidslomme for hele familien

På Hjerl Hede kan du gå på opdagelse i gamle huse, køre med damptog, klappe søde dyr og meget meget mere

Fotogalleri: Kulturfestivalen Off Road

Se eller gense nogle af kulturfestivalen Off Roads spændende, spøjse og spektakulære øjeblikke

Danmarks Klondyke vågner

Det store brunkulseventyr - Danmarks Klondyke - er vakt til live igen

Pokémon gå hjem, i Danmark har vi trolde

Med Trolderuterne hører du spændende fortællinger, mens du oplever naturen - og det er både for børn og voksne

Fotogalleri: Off Road åbningen

Se de flotte billeder fra Tæt på Magien - Off Road åbningsfesten i Herning den 11. april

100 år - og stadig vigtig

forliste ægteskaber, lavt selvværd, narkoman - og en hamrende stærk forfatter. I år fejrer vi 100-året for Tove Ditlevsens fødsel.

Kulturpriserne har nu fået ejermænd

Der blev uddelt blomster og diplomer, da Tante Andante og Altamira Studio Teater fik overrakt kulturpriserne

Træd ind i lydens univers

Tag på Struer Museum og bliv klogere på lyd - og dine egne ører

#Kulturspot